ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Zac Efron er fan: Hypet sportsbrand åbner sin første butik i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Det er tre år siden, at Hummel med Christian Stadil i spidsen købte det danske sportsbrand Halo.

Nu får mærket sin egen butik på en eftertragtet placering midt i København.

Fredag åbner Halo på adressen Amagertorv 31 – altså lige over for Helligåndskirken på den del af Strøget, hvor blandt andre Weekday og & Other Stories også ligger.

Halo laver tøj og accessories til både mænd og kvinder, og på stativerne i den nye butik vil du kunne finde et bredt udvalg af brandets produkter.

Åbner med goodiebags

Halo er udsprunget af mærket Newline, og på brandets hjemmeside kan man læse, at historien om Newline begyndte i 1981, da grundlæggeren Helge Petersen hang i en faldskærm mellem himmel og jord og funderede over, hvorfor hans tøj var vådt, mens faldskærmen var knastør.

Helge Petersen havde en baggrund i Jægerkorpset og mange års erfaring som løber, og han fandt på at bruge faldskærmen til at skabe sportstøj, der var både funktionelt og komfortabelt.

Godt tre årtier efter Newlines tilblivelse fungerer Halo som en hyldest til Newline-stifteren, og brandet har flere kendte fans.

Blandt andre den amerikanske skuespiller Zac Efron er blevet spottet iført tøj fra Halo i Las Vegas.

Når der er grand opening af Halo-butikken på Amagertorv fredag 4. november klokken 10, er der goodiebags til en værdi af 1200 kroner til de første 50 købende kunder.

Halo har også en butik i Bruuns Galleri i Aarhus.

Hvad: Halo
Hvor: Amagertorv 31, København K
Hvornår: Åbner 4. november 2022

Del artikel