Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I Københavns kanaler: Sjove udflugter kombinerer stand up paddle med sushi og cocktails

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Det er blevet rigtig populært at dyrke stand up paddle eller blot SUP, som det også kaldes.

I Københavns kanaler ser man ofte folk padle rundt på surfboards og glide elegant af sted i vandoverfladen, og flere steder i havnen og ved byens strande kan man prøve kræfter med den sjove sportsgren.

Er du en af dem, der er blevet bidt af SUP eller drømmer om at prøve det, og kan du samtidig godt lide sushi og cocktails, har vi fundet et par events, du bestemt bør tjekke ud.

Watersport Foreningen, som holder til i København, har nemlig fundet på at kombinere herlighederne på særdeles hyggelig vis.

De arrangerer SUP-ture i Københavns kanaler, hvor man som en del af padleturen spiser sushi og slubrer drinks med de øvrige deltagere.

Kom med på cocktail-tur

Fredag 16. september er der SUP ‘N’ Cocktails, hvor du kan tilbringe eftermiddagen på vandet, når der padles i kanalerne og serveres drinks undervejs.

Nu tænker du måske, at det lyder som en dårlig idé at drikke alkohol, mens man er på vandet, men der serveres kun to cocktails per deltager, så det kommer til at gå stille og roligt for sig.

Med på turen er en erfaren instruktør, som også er dagens cocktail-maker, og vedkommende sørger for sikkerheden på vandet.

Der er afgang fra Refshalevej 20 klokken 15, og padleturen varer cirka tre timer.

Det koster 150 kroner at være med, hvis man ikke er medlem af Watersport Foreningen. Prisen for medlemmer er 50 kroner.

Sushi og rosé på vandet

Fredag 23. september er der igen SUP-tur, og denne dag er det med sushi og rosé på menuen.

Her sejler man af sted fra samme adresse, og denne gang er det ikke instruktøren, men derimod deltagerne selv, der står for at fragte forsyningerne, så der er ekstra god grund til at holde balancen og undgå at falde i vandet.

Det er en lokal sushirestaurant, der står for maden, og prisen for at komme med på eventyret er 149 kroner. Er man medlem af Watersport Foreningen, koster det 119 kroner.

Man behøver ikke at være erfaren SUP-entusiast for at komme med, men det er en fordel, at man har prøvet det før og har styr på balancen.

Har du ikke dit eget SUP-udstyr, kan det lejes for 119 kroner.

Du kan læse mere om turene på Facebook.

Hvad: SUP-ture med drinks og sushi
Hvor: Københavns kanaler. Afgang fra Refshalevej 20, København K.
Hvornår: 16. og 23. september 2022

Del artikel

Andre læser også