Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den perfekte pause: Tag på MiniCruise fra København med koncerter og events ombord

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Går du og drømmer om at tage en lille pause fra hverdagen og komme lidt væk?

Helt nye tiltag hos en god, gammel københavnerkending giver dig mulighed for at komme ned i gear og samtidig tanke op på fede oplevelser.

Hos DFDS, som er rederiet bag Oslobåden, har man besluttet at gøre sejlturene mellem København og Oslo endnu federe, og derfor skrues der nu gevaldigt op for underholdningen ombord.

Det skal være slut med blot at spise en middag i en af Oslobådens restauranter og gå tidligt til køjs i kahytten.

I stedet skal musik, fest, oplevelser og fede events være en vigtig del af turen, og det bliver alt andet end kedeligt.

Klar med store nyheder

DFDS har oven på nogle hårde år, der var præget af pandemi og restriktioner, valgt at opgradere den daglige underholdning på skibet, og til at løse opgaven har man samlet et stærkt event-team.

Teamet har på rekordtid stablet et imponerende program på benene, og det består af et hav af oplevelser og har noget for enhver smag.

Allerede i maj går det løs med koncerter med blandt andre Eurovision-legenden Johnny Logan, og i juni er der god grund til at tage et MiniCruise til Oslo, hvis man er strikke-entusiast.

Her inviteres nemlig til StrikkeCruise, hvor der med garn og strikkepinde som omdrejningspunkt skal slappes af, hygges og nørkles.

Senere på sæsonen kan du komme på både 80’er- og 90’er-cruise, hvor bands, der hittede dengang, giver koncerter og fyrer op for et brag af en fest.

Oslobåden lægger også dørk til Copenhell Metal Cruise og stribevis af andre events med musikken i fokus.

Et skønt getaway fra København

Oslobåden sejler fra København om eftermiddagen, og næste morgen vågner man op til indsejlingen i Oslofjorden og den smukkeste udsigt over imponerende natur.

Når man går i land, kan man tilbringe en dag – eller måske endda flere – i Norges skønne hovedstad, inden turen går tilbage til København, og flere oplevelser venter ombord på skibet.

Hvad end det er kæresten, familien eller vennerne, du drømmer om at få nogle mindeværdige oplevelser sammen med, når I tager en pause fra hverdagen, har DFDS sørget for, at der er noget på programmet for jer.

Og der er god grund til at holde øje med programmet ofte, for der tilføjes løbende flere events i løbet af året.

Du kan se programmet lige her, og du kan læse mere om underholdningen ombord på Oslobåden lige her.

Del artikel

Andre læser også