Efter hændelse i Field’s: Tivoli aflyser fejring og fyrværkeri

Mandag 4. juli skulle USA’s uafhængighedsdag have været fejret i Tivoli midt i København.
Men 4th of July-fejringen og det planlagte fyrværkeri er aflyst efter skyderiet, som fandt sted i shoppingcentret Field’s søndag.
Det skriver Tivoli på Facebook.
“I lyset af den tragiske hændelse i Fields aflyses Tivolis fejring af 4.juli og det planlagte fyrværkeri. Vores tanker går til alle de berørte. Tivoli har almindelige åbningstider den 4. juli,” lyder det på Facebook.
Søndag fandt et skyderi sted i Field’s på Amager, og politiet har været massivt til stede hele aftenen.
Politiet fortalte søndag aften på en pressebriefing, at en mand er anholdt efter skyderiet, hvor flere er dræbt og såret.