MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Festfyrværkeri, fødselsdagskoncert og stor parade: Kom med når Tivoli fejrer fødselsdag

Af Mathilde Mågård Hansen
Tivolis Koncertsal. Foto PR
Tivolis Koncertsal. Foto PR
Tivoli fejrer fødselsdag
Kl. 11.00 - 23.00 / Tivoli

Søndag d. 15. august 2021 fylder Tivoli intet mindre end 178 år, og det skal naturligvis fejres med en kæmpe fødselsdagsfest for hele familien.

Oplev blandt andet et imponerende festfyrværkeri på Plænen, strøgparade med Tivoli-Garden og en vild fødselsdagskoncert akkompagneret af Tivolis dygtige balletdansere.

Se det fulde program for den begivenhedsrige fødselsdag nederst i artiklen.

Foto PR

En fødselsdag udover det sædvanlige

178 år er ikke så lidt, men det er også så mange år Tivoli kan fejre fødselsdag i år.

De fleste af os har et godt minde eller en sjov historie fra Tivoli, men søndag d. 15. august skal vi sammen mødes og fejre alle de gode minder i den gamle Have.

Tivoli byder både på Tivoli-Gardens festlige Strøgparade, Pantomimeteater, fiskefodring, Rasmus Klump-forestillinger for de mindste, fødselsdagskoncert med Patricia Petibon, fødselsdagsfyrværkeri fra Koncertsalens tag – og endnu flere stjernestunder for store og små.

Fødselsdagen og dagen fejres traditionen tro med et spektakulært og imponerende festfyrværkeri fra taget af Tivolis Koncertsal.

Himlen vil prydes af fest og farver tilsat musik af HC Lumbye, som er specielt sammensat til lejligheden.

Festfyrværkeriet opleves bedst fra Plænen, men kan selvfølgelig ses overalt i Haven.

Klokken 20 går det løs i Tivolis Koncertsal, når den franske sopran Patricia Petibon går på scenen.

Hun nøjes ikke blot med at synge blændende virtuost, men formår som få andre at kommunikere musik ud over rampen med alle midler.

Ved koncerten medvirker også Tivolis egne dansere fra Tivoli Ballet – det er jo trods alt ikke Tivolis fødselsdag hver dag.

Den traditionsrige fødselsdagskoncert er samtidig åbningen af festivalen Stjernestunder 2021; et overflødighedshorn af musik på højeste niveau i Tivolis Koncertsal og Glassalen i Tivoli.

Billetterne til Tivolis fødselsdagskoncert med Patricia Petibon koster fra 200 kr. og kan købes her.

Pjerrot. Foto PR

Fuldt program for dagen:

Kl. 11.00 Haven åbner

Kl. 12.00, 13.00, 14.00, 15.00, 16.00 og 17.00 Forestillinger med Rasmus Klump i hans hus

Kl. 13.00 Fiskefodringer i Akvariefoyeren

Kl. 15.30 Tivoli-Gardens Strøgparade fra Kgs. Nytorv

Kl. 17.00 Tivoli-Gardens Medaljeoverrækkelse på Plænen

Kl. 18.00 CPH Made, Pantomimeteatret

Kl. 18.00 Liebeslieder Walzer – Stjernestunder, Glassalen

Kl. 20.00 Tivolis Fødselsdagskoncert med Patricia Petibon, Koncertsalen

Kl. 22.00 Tivolis Fødselsdagsfyrværkeri fra Koncertsalens tag

Hvad: Tivoli fejrer fødselsdag
Hvor: Tivoli, København
Hvornår: Søndag d. 15. august 2021 fra kl. 11-22
Hvor meget: Entré til Tivoli
Hvordan: Læs mere her