Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Trods regeringens anbefalinger: SAS genåbner 20 ruter i Europa fra København

Af Redaktionen

Tidligere var det meldt ud, at SAS genåbner ruter til bl.a. Amsterdam og nordiske byer.

Men nu er yderligere 20 europæiske destinationer føjet til. Allerede fra midten af juni og fremefter genåbner SAS 20 nye ruter i Europa fra København.

Det skriver man i en pressemeddelelse.

Sidste fredag var statsminister Mette Frederiksen ellers ude med opdaterede rejsevejledninger, og her fraråder man stadig frem til 31. august at rejse til andre lande end Norge, Tyskland og Island.

Malaga, Mallorca og Nice er på listen

Alligevel er SAS klar til at flyve fra København til byer som Frankfurt, München og Bruxelles, men også destinationer som Malaga, Mallorca, Athen og Nice er igen på listen.

“Vi starter langsomt og sikkert op med et marginalt sommerprogram, hvor vi ønsker at betjene den efterspørgsel, der er for nødvendige rejser.

Det kan være forretningsrejser, men det kan også være skandinaviske borgere, der er ude i Europa og gerne vil hjem – eller udenlandske statsborgere i Skandinavien, der gerne vil hjem,” siger Sille Beck Hansen, der er fungerende pressechef hos SAS i Danmark ifølge TV 2.

Del artikel

Andre læser også