TV 2 søger deltagere: Nu kan du vinde et lækkert sommerhus i dansk sommerby

At tilbringe sommerferien i skønne Skagen er særdeles populært.
Hvis din drøm er at have et sommerhus i den danske sommerby, så har du nu en helt unik mulighed for at gøre den til virkelighed.
TV2 søger nemlig nye medvirkende til deres populære program “Sommerdrømme”.
Det par, der vinder programmet, vinder intet mindre end et sommerhus i Skagen i naturskønne omgivelser tæt på vandet.
Dem søger de efter
“Vi søger alle tænkelige makkerpar: naboer, kollegaer, fætre/kusiner, forælder/barn, venner, ægtefolk, kærester, søskende, bedsteforælder/barnebarn mm. Uanset alder, køn, etnicitet, handicap og andet, så tøv ikke – vi opfordrer alle til at søge, så længe I har mod på en kæmpe udfordring,” skriver TV2.
I “Sommerdrømme” dyster fire makkerpar, med hænderne rigtig skruet på, om at skabe et drømmesommerhus.
I løbet af sommeren skal man opbygge og indrette rummene i sommerhusene.
Når sommerhusene står færdige, bliver ét par kåret som vindere og dermed et sommerhus rigere.
Optagelserne finder sted på et hemmeligt sted nær Skagen i naturskønne omgivelser tæt på vandet.
Optageperioden er fra 5. august t.o.m. 18. september 2023.
Du kan ansøge lige her.