VM-heltene hyldes på Københavns Rådhus: Her er tidsplanen
Der var jubel både i Boxen i Herning og i de danske tv-stuer, da Danmark søndag aften blev kronet som verdensmestre i herrehåndbold.
Mikkel Hansen & holdkammeraterne var overlegne i VM-slutrunden fra første kamp i Royal Arena i København til finalen mod Norge i Herning søndag.
Det er en historisk triumf, at det danske herrelandshold i håndbold snupper VM-titlen. Det har de aldrig prøvet før, hvorimod både EM- og OL guldet tidligere er kommet i hus.
Derfor fortjener landsholdsspillerne en hyldest af den anden verden, når de mandag skal fejres på Rådhuspladsen fra balkonen på Københavns Rådhus.
Altid opdateret på byen: Følg MigogKbh på Facebook med et enkelt klik
Overborgmester bekræfter tidspunkt
Straks efter kampen bekræftede Københavns overborgmester Frank Jensen tidspunktet for fejringen. 16.30 ankommer de danske VM-helte, hvor de skal have de obligatoriske rådhuspandekager og højst sandsynligt en skåltale eller ti inden døre.
Derefter skal de en tur ud på balkonen omkring kl. 17:25, hvor forhåbentligt så mange københavnere som muligt er mødt op for at deltage i VM-fejringen.
Ifølge Københavns Kommune og Håndbold Danmark forventes det, at folkefesten på Rådhuspladsen vil fortsætte frem til kl. 18. Tjek det officielle event på Facebook her.
KÆMPE Tillykke. Nu er I Verdensmestre🥇Vi glæder os til at modtage jer på #kbh Rådhus i morgen kl 16.30. Pandekager og Balkon er klar! #VM2019 #dhf pic.twitter.com/pMdRXWw6oO
— Frank Jensen (@FrankJensenKBH) January 27, 2019