Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

4 gode steder: Her skal du drikke snaps i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Christianshavns Færgecafé. Foto PR
Christianshavns Færgecafé. Foto PR

Vi elsker en dejlig frokost – og særligt hvis den får selskab af en velskænket snaps.

For snaps er ikke længere bare stærk spiritus.

Nej, snaps er så meget mere end det, og vi tipper hermed til vores yndlingssteder at nyde en lækker snaps i København.

Lige fra en klassisk Rød Aalborg og O.P. Anderson til en hjemmelavet med dild eller lakrids.

Skål!

Kilden i Haven. Foto Emilie Svendsen

Kilden i Haven

På KILDEN i Haven serveres noget af byens bedste smørrebrød, og det serveres med landets måske bedste hjemmelavede snaps.

På restauranten, som er beliggende i Tivoli, er det nemlig den prisvindende sommelier Kristina Bengtson, der fremstiller det store udvalg af hjemmelavede øko-snapse, som kan nydes til det sublime smørrebrød.

Glem alt om klassisk kommensnaps – på KILDEN i Tivoli har snapsene bl.a. anis, hindbær og vanilje i hovedrollen, mens æbler og krydderurter kommer fra den flotte have, der omgiver restauranten.

Pris: 95 kr. for 4 cl.  

Nyd snapsene til KILDENs påskebord, hvor du kan gå ombord i sennepssild med yuzu, smilende æg & rejer, sprødstegt skånsomt fanget fisk, skovkyllingesalat med hjemmerøget bacon og til slut chokoladetærte med saltkaramel og hasselnøddeis.

Pris: 550 kr. pr person.

KILDEN I HAVEN er en del af LOCA Gruppen, som bl.a. omfatter restauranterne STUDIO, Almanak i Operaen, RADIO og Restaurant GAARDEN i Hvidovre. LOCA er sat til verden for at skabe bæredygtig gastronomi ud fra LOCA Gruppens mantra: EVERY MEAL MATTERS

Læs mere om Kilden i Haven her.

Hvad: Kilden i Haven
Hvor: Tivoli, København

Christianshavns Færgecafé. Foto PR

Christianshavns Færgecafé

Christianshavns Færgecafé ligger i det ikoniske gulmalede hjørnehus på Strandgade 50.

Her har Erik Frandsen – eller Kaptajnen, som han kaldes af stamgæsterne – leveret moderne smørrebrød og god dansk mad, som ’Vor Mor’ lavede den, siden 2014.

Igennem alle årene har kærligheden til snaps skinnet igennem på Færgecaféens omfangsrige snapsekort, der både indeholder små håndplukkede mikro-akvavitproducenter og en imponerende samling af hjemmelavede snapse, der altid tæller mindst 30 hjemmelavede frugt-, urte- og nøddesnapse.

I samlingen findes en lang række snapseklassikere, fx Christianshavnerurten, blandt venner kendt som ’Snapsens Bearnaise’ på grund af estragonnoterne.

Læs mere om Christianshavns Færgecafé her.

Hvad: Christianshavns Færgecafé
Hvor: Strandgade 50, 1401 København K

Restaurant Told & Snaps. Foto PR, Facebook

Restaurant Told & Snaps

Hos Told og Snaps siger det næsten sig selv.

Her kan du få smørrebrød og rigtig god snaps.

De laver alt lige fra de klassiske snapse som porse, valnød og kryddersnaps til de mere udfordrende med fx. peberrod, øl eller sort peber.

Ligeledes også nogle med lidt mildere smage som aroniabær, æble og kirsebær.

Deres hjemmelavede snaps er baseret på en økologisk grundsnaps.

Ja, de har faktisk hele 39 forskellige snapse at vælge imellem, og prisen er 90 kr. stykket.

Se hele udvalget på deres hjemmeside her.

Hvad: Restaurant Told & Snaps
Hvor: Toldbodgade 2, 1253 København K

Café Gammeltorv. Foto PR, Facebook

Café Gammeltorv

I Indre By ligger der en vaskeægte smørrebrødsinstitution.

Nemlig ‘go’e gamle’ Café Gammeltorv, der har ligget her siden 1671, og ifølge dem ledsages menuen bedst en af velskænket snaps.

De tilbyder over 35 forskellige krydder- og sæsonsnapse, som serveres fra frost eller ved stuetemperatur.

Nyd en klassisk akvavit med kommen, dild eller porse eller prøv en snaps med karakter, der er modnet på sherry- eller egefade.

Læs mere om Café Gammeltorv her.

Hvad: Café Gammeltorv
Hvor: Gammeltorv 20, 1457 København K

Del artikel

Andre læser også