Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe fest: S-togets fødselsdag fejres hele dagen i København

Af Maise Molberg

Lørdag fejres S-togets 90 års fødselsdag.

Det sker med et brag af en fødselsdagsfest.

Du kan blandt andet køre gratis med S-toget hele dagen i dag, og så uddeles der 10.000 pyntede hindbærsnitter i Hovedstaden.

Er man til hornmusik, så vil Jernbaneorkestret give koncert Under Uret på Københavns Hovedbanegård. Det bliver klokken 15.

Den 6. april 1934 satte det første S-tog i gang på Frederiksberg Station i retning mod Klampenborg.

Dermed fik Danmark sit første bytog, som ovenikøbet var drevet af el.

Det skal selvfølgelig fejres, så derfor inviterer DSB alle med til at fejre den runde fødselsdag.

Gratis S-tog og 10.000 hindbærsnitter

For at stable en fantastisk fødselsdagsfejring på benene, har DSB sørget for særlige oplevelser til københavnerne.

S-togenes runde fødselsdag markeres bl.a. med gratis S-tog til alle passagerer i et helt døgn.

Det betyder, at du i dag lørdag 6. april kan rejse gratis på alle S-togslinjerne kl. 00-23.59.

Foto: PR, DSB

Hvis du tager line B og står af på Taastrup St. kan du besøge DSB’s nyrenoverede S-tog, når deres værksted holder Åbent Hus kl. 10-15.

Under Uret på Hovedbanegården vil du hele dagen kunne opleve en særudstilling af Dansk Jernbanemuseum, og kl. 15 kigger Jernbaneorkestret forbi og giver koncert.

Som DSB-plus medlem kan du også opnå særlige Plus rabatter hos Bakken, DAC, GoBoat og Tivoli.

Foto: PR, DSB

Førerløs S-tog

Der er også store planer for fremtiden, da S-tog bliver førerløst fra 2030 og årene frem, hvilket giver flere tog, flere afgange og flere nye stationer.

S-toget har haft et succesfuldt år 2023 med en historisk høj punktlighed på 95,9 procent.

I øjeblikket er DSB ved at modernisere alle 135 S-tog med bl.a. nypolstrede sæder og maling, så togene kan køre ud i fremtiden.

Hvis du ønsker at fejre S-togets fødselsdag, er det bare at hoppe på og deltage i den festlige dag.

Du kan læse mere om fejringen på DSB’s hjemmeside.

Hvad: S-toget fejrer 90 års fødselsdag
Hvor: Flere steder i København
Hvornår: Lørdag d. 6. april 2024

Del artikel

Andre læser også