Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

3 råd til nye studerende i København

Af Redaktionen

Hvert år flytter flere tusinde nye studerende til Hovedstaden med drømme og forventninger til, hvordan deres studietid skal forløbe. Er du helt ny i København, kommer vi her med 3 råd til, hvad du som ny studerende i København skal vide.

Bolig

Boligmanglen har de seneste mange år ramt de studerende i Hovedstaden særdeles hårdt. For mange af de studerende, der skal starte på studiet efter sommerferien, går tiden med en intens jagt på at finde et sted at bo. I København står hver tredje i en usikker boligsituation et halvt år efter studiestart, og for at undgå, at du selv havner i samme situation, bør du besøge Studenterguiden.dk. De samler alle aktuelle lejeboliger, andelsboliger, studieboliger, ungdomsboliger, kollegier og lejligheder fra både offentlige og private udlejere. Besøg hjemmesiden her, og find din nye studiebolig i København.

Job

Som studerende kan det være svært at holde et stramt SU-budget, især i København hvor boligpriserne ofte er skyhøje. For at få det hele til at køre rundt, har de fleste studerende et studiejob ved siden af læsningen. Udover de ekstra penge på kontoen, kan det også være rigtig godt at have stående på CV’et, og med et godt studiejob åbner du op for mange fremtidige muligheder. Især i København er der gode muligheder for at finde et spændende og relevant studiejob, fordi der ligger mange store og interessante virksomheder i Hovedstadsområdet.

Hos Studenterguiden samler de de nyeste og mest relevante jobmuligheder for dig, så du har mulighed for at finde det perfekte studiejob. På siden kan du finde et hav af forskellige studiejobs fra København, og der er rig mulighed for at finde et, der passer perfekt til dine kompetencer og præferencer.

Fornøjelser

Selvom pengene er små som studerende, skal der alligevel være plads til fornøjelser og hyggelige stunder med vennerne. Når det kommer til oplevelser, kultur og musik, har København en masse at byde på. Mange af tingene koster dog penge, hvilket kan være en udfordring for de fleste studerende. Men der findes også mange gratis oplevelser i København, og der er masser af ting, du kan lave, som næsten ingen penge koster. Du kan blandt andet tage på din egen havnerundfart med en af Københavns havnebusser i stedet for at tage en af de traditionelle kanalrundfarter. Mange museer har gratis adgang én eller flere dage om ugen, og du kan desuden besøge Studenterguiden.dk for at finde københavnske steder med studierabat. Læs også mere her om 2 af Københavns mest hyggelige og studievenlige steder.

Del artikel

Andre læser også