Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Guide: 4 fede ting at lave i København i weekenden

Af Mathilde Mågård Hansen

Så blev det weekend endnu en gang, og den skal naturligvis spenderes på bedst mulig vis.

Tag på en frisk tur i Fælledparken med hund eller børn, kig på flotte blomster i Bispebjerg eller nyd godt af byens mange små butikker.

Vi guider til fire skønne ting at lave i weekenden lige her.


Foto Lakor

Shoppetur i København

På onsdag d. 21. april må de store shopping centre atter genåbne.

Dem glæder vi os naturligvis til at besøge, men byen er virkelig også fyldt med en masse skønne, men mindre, butikker.

Tag turen ned af charmerende Elmegade på Nørrebro eller bliv fristet på Gammel Kongevej på Frederiksberg.

Vi guider til lækre butikker begge steder, så det er bare med at komme afsted.


Besøg Kirsebæralléen på Bispebjerg Kirkegård

Lige om lidt bliver dit Instagram-feed igen helt lyserødt, for det er den tid på året.

De fotogene, lyserøde kirsebærtræer står lige straks i fuldt flor, og i år kan de igen opleves på Bispebjerg Kirkegårds smukke allé.

Du skal dog være opmærksom på, at en række corona-tiltag gør turen ned ad den blomstrende allé lidt anderledes, end den plejer.

Københavns Kommune henstiller til, at du lader picnickurven blive hjemme, tager kort et par billeder og går videre ligesom der i år også vil være adfærdsguider, som sammen med de besøgende sørger for, at der holdes afstand og ikke er for mange mennesker på alléen på en gang.

Du kan kun få adgang til køsystemet via indgangen ved Frederiksborgvej, og herfra er ruten til kirsebæralléen ensrettet.


Foto: PR, NN07

Lagersalg hos NN07

I weekenden kan garderoben igen blive fyldt op til gode priser, når Docken i Nordhavn endnu en gang holder lagersalg.

På Facebook afslører NN07, at der blandt andet vil være shorts, overtøj, strik, skjorter, jeans og chinos på lagersalgets hylder og stativer, så der bliver rig mulighed for at sikre sig nogle gode outfits til foråret og sommeren.

Der vil være tøj i størrelse S til XXL, og der fyldes løbende op med flere varer alle dage.

Arrangørerne lover, at der vil være god plads til at holde afstand, og der er krav om at bære mundbind, når man shopper.

Åbningstiderne er torsdag og fredag klokken 10 til 18 samt lørdag klokken 10 til 16.


Fælledparken
Foto: Københavns Kommune

Tag en tur i Fælledparken

Fælledparken på Østerbro er Københavns største park, og her mødes københavnere i alle aldre.

Nogle er på spadsere- eller løbetur, mens andre holder picnic på græsset eller rutsjer med børnene på legepladsen.

Besøg blandt andet deres sansehave, tag hunden med eller snup omgang udendørs træning.

Læs vores store guide lige her.


Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også