MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sommerguide: 5 bud på god iskaffe i byen

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Coffee Collective Facebook
Foto Coffee Collective Facebook

Solen er kommet til byen, og det er selvfølgelig lig med én ting: Iskold iskaffe.

Her finder du fem gode iskaffer i København til de varme solskinsdage.

Lige fra dem helt uden mælk og sukker til dem med ekstra is og flødeskum på toppen!


Foto Andersen & Maillard Facebook

Andersen & Maillard

Det luksuriøse bageri, Andersen & Maillard, på Nørrebro og i Nordhavn laver formidabelt bagværk og varme kaffer, men de er også klar med den kolde slags.

Den har en god, kraftig smag af kaffe, så er du mere til en sukkerbombe, så det er det ikke stedet for dig.

Er du i stedet mere til en iskaffe, der stadig smager af kaffe – så er det bare med at komme afsted.

De laver den både som latte og som en kold filterkaffe.

Hvor: Nørrebrogade 62, 2200 København N og Göteborg Plads 19, 2150 Nordhavn


paradis iskaffe

Paradis

Sukkerbomben kan du i stedet finde hos Paradis.

De laver nemlig både Chokolade Espressofrappe og Straciatella Espressofrappe bare for at nævne to.

Iskolde og fyldt med friskrørt paradis is.

Bliver det for meget, så har de også en helt ”normal” iskaffe – men selvfølgelig stadig med Paradis vanilje is på toppen.

Hvor: Find din nærmeste Paradis-butik her


Foto Coffee Collective Facebook

Coffee Collective

Coffee Collective ved også godt, hvordan man laver en god kop kaffe, og den del har de heldigvis taget med over til iskaffen.

Ligesom med Andersen & Maillard har den en god smag af kaffe, og den skal nok kunne slukke tørsten på selv de varmeste sommerdage.

Hvor: Foto Coffee Collective Facebook


Foto Wullf & Konstali Facebook

Wulff & Konstali

De fleste kender Wulff & Konstali for deres populære og Instagram-venlige brunch, men deres iskaffe er bestemt også værd at prøve.

Den lægger sig godt imellem dem helt uden sukker og de voldsomme sukkerbomber, for den laves med bare en lille smule vaniljesirup – og det fungerer altså rigtig godt.

Og pepper du den op med en lille kage eller en brunch bebrejder vi dig absolut ikke.

Hvor: Amager, Nørrebro og Hellerup


Foto Shabaz Instagram

Shabaz

Kaffebaren, Shabaz, findes flere steder i byen og heldigvis for det.

Deres iskaffe er nemlig også rigtig god.

Udover kaffe laver de også morgenmad og frokost, og begge dele kan jo fint kombineres med en iskold latte.

Hvor: Find din nærmeste her