Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Silent disco og julemarked på Christiania: 6 festlige tips til din weekend i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Arkivfoto
Arkivfoto

Weekendvejret lover lidt til den kolde side, men det er jo bare en endnu bedre grund til at komme ud og nyde byen i weekenden.

Vi er i hvert fald klar med en håndfuld gode idéer.

Bliver det for meget af det gode, så findes der heldigvis flere hyggelige aktiviter indendørs.

God fornøjelse!

Safranboller fra Juno
Når Juno julebager, er det med safran i lange baner. Foto: PR

Juleboller fra Juno

Hvis du nogensinde har besøgt vores naboland mod øst ved juletid, er du højst sandsynligt stødt på smagen af safran – i hvert fald hvis du har en sød tand og hang til godt bagværk.

Safran er nemlig en af svenskernes favoritingredienser, når der skal julebages.

Danskerne har ikke helt taget det dyre krydderi til sig i så høj grad som svenskerne – og det er en skam, for det smager himmelsk.

Hos Københavns hypede mesterbager Juno er de dog heldigvis glade for det røde guld, der giver julegodterne en flot gylden farve, og med december lige om hjørnet er de nu klar til at forkæle københavnerne med safranboller igen.

Hvad: Juleboller fra Juno
Hvor: Århusgade 48, 2100 København Ø

Foto PR

Gravøl på Christianshavn

Efter 5 skønne år i hvad, der tidligere har været alt fra autolakerer, børnetøjssystue, blomsterbinderi, lysstøberi og senest italiensk slyngelstue og spiseri er tiden nu kommet til at Wilders Plads 11 skal rives ned for at give plads til nye lokaler i moderne klæder.

Det betyder også, at vi skal vinke farvel til restauranten Undici, men det har de bestemt ikke tænkt sig at lade gå stille for sig.

Lørdag inviterer de nemlig venner af huset og andet godtfolk til løssluppen hygge og ”sjat”-fest i og omkring de hyggelige lokaler ved det store anker på Christianshavn. Køkkenet laver en sidste kæmpe ragout og en omgang polenta.

Gravøllet begynder kl. 17 og slutter ved midnat. 

Hvad: Grav-vin på Undici
Hvor: Wilders plads 11, 1403 København K
Hvornår: Lørdag d. 17. december 2022 fra 17.00 – 24.00

Julemarked på Christiania
Julemarked på Christiania. Foto: PR

Julemarked i Den Grå Hal

Julemarkedet på Christiania er en klassiker og har været en tilbagevendende begivenhed siden 70’erne.

Julemarkedet er åbent alle dage fra klokken 12-20 indtil d. 20. december.

Glæd dig til levende musik, mad, håndværk, gaver, gløgg og sidst men ikke mindst – gratis adgang.

Læs mere her

Hvad: Julemarked i Den Grå Hal
Hvor: Den Grå Hal på Christiania
Hvornår: Til og med d. 20. december

Foto: PR

Silent disco i ZOO

Kridt danseskoene og kom til Silent Disco i ZOO med dyrene i baggrunden. 

Der er en helt særlig stemning, når mørket begynder at sænke sig og vi samles om musikken. 

Alle kan være med og spillelisten byder på noget for enhver smag.

Der er gratis at være med, når entréen er betalt.

Til og med fredag d. 16. december får du halv pris på entrébilletten hver fredag fra kl. 16.00

Hvad: Silent disco
Hvor: Zootårnet, Zoologisk Have i København
Hvornår: Fredag d. 16. december kl. 17-20

Foto: PR

Jul på Amagermuseet

Denne weekend er det sidste chance for at komme til julemarked på Amagermuseet.

Til og med d. 18. december slår Amagermuseet portene op til det traditionsrige julemarked samt juleudstilling, hvor du bl.a. kan købe julepynt, nisser, julegodter og museets helt egen julekalender. 

Et hyggeligt julemarked, hvor den gode julestemning er helt i top, og du kan endda få dekoreret dit eget honninghjerte med navn.

Gå efter duften i køkkenet, hvor der bages hjemmelavede æbleskiver som på oldemors tid.

Læs mere om det nostalgiske julemarked og juleudstillingen lige her.

Hvad: Jul på Amagermuseet
Hvor: Hovedgaden 4, 2791 Dragør
Hvornår: Til og med 18. december 2022

Foto: PR, Nørrebro Bycenter

Julehygge i Nørrebro Bycenter

I Nørrebro Bycenter sørger de for såvel hygge som underholdning og julegodter til dig, når du skal klare julehandlen.

På lørdag er der gratis koncerter i shoppingcentret, og det er selvfølgelig med ægte Nørrebro-stemning.

Du kan opleve den kendte freestyle-rapper Pelle begge dage, når han indtager torvet i Nørrebro Bycenter, og du kan endda selv være med til at forme koncerten og bestemme, hvad han skal rappe om.

Derudover er der gratis julegodter til de lækkersultne handlende i centret.

Du kan få gratis gløgg, varm chokolade og æbleskiver gennem Nørrebro Bycenters PLUS+ app, og det er ganske nemt.

Du skal blot åbne appen, hvorefter du får 10 point for at være i centret, og så skal du bare swipe dig til en omgang julehygge i form af gløgg/varm chokolade og æbleskiver.

Nørrebro Bycenter har en bred vifte af butikker, hvor du kan handle alt det, du får brug for i julen.

Hvad: Julekoncerter og gratis gløgg, varm kakao og æbleskiver
Hvor: Nørrebro Bycenter, Lygten 2L, København NV
Hvornår: Lørdag d. 17. december fra kl. 13-15.15

Del artikel

Andre læser også