Laserlys og røgmaskiner: Luft basarmen til kæmpe ravefest med internationale navne
Savner du at lufte basarmen og save dansegulvet midt over? Måske en lille technobajer kunne friste?
Så skal du med d. 1. oktober, når det københavnske event- og musikkollektiv, CPH DEEP, fejrer kæmpe 10-års fødselsdag i Werkstatt på Reffen.
Festen bliver et brag af en fejring, hvor lineuppet består af ingen mindre end Fideles (IT) og Yubik (DE) samt de lokale kometer Denis Horvat (DK) og kollektivets egen duo Baime (DK).
Techno-fest
Der er garanti for en fest af de helt store, når den rå hal på Reffen omdannes til et ægte technoparadis.
Lineuppet er samtidig et af de mest toneangivende og relevante pladeselskaber inden for genren lige nu.
Billetterne koster 260 kr. og kan købes lige her.
Den gamle maskinhal vil selvfølgelig være spækket med røgmaskiner, laserlys og genial lyd fra Funktion Ones bæst af et soundsystem, så det er bare med at give den gas.
Udover at svinge hofterne og drikke gode drinks kan du også gå på opdagelse i hallen, hvor der vil være forskellige kreative pop-up’s.
Læs mere om festen på Facebook her.
Hvad: Ravefest
Hvor: Werkstatt, Reffen
Hvornår: Lørdag d. 1. oktober 2022 kl. 21