MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er det nu: Tilmeld dig succesfuldt iværksætterprogram i København

Af Emil Kjær Jørgensen

Danmark har en stolt tradition for iværksætteri, og nu har du snart mulighed for at blive en del af landets mest succesfulde iværksætterforløb.

Danmarks største A-kasse, Akademikernes A-kasse, har nemlig åbnet for ansøgninger til deres populære Startup Growth-forløb, så du kan få de helt rigtige værktøjer til iværksætterdrømmen i helt fantastiske rammer her i byen.

Det næste program, der kan ansøges til har opstart 5. april, og du kan ansøge nu og frem til den 15. marts kl. 12. Du finder ansøgningen her.

I Startup Growth kan ambitiøse og idérige iværksættere få både kontorplads, personlig rådgivning og adgang til unikke workshops – alt sammen med udgangspunkt i deres eget projekt.

Sådan fungerer Startup Growth

Akademikernes Startup Growth har indtil videre hjulpet 1000 startups, været med til at skabe hundredvis af arbejdspladser  – og endda med en tilfredshedsgrad på hele 98 % blandt deltagerne.

En af de iværksættere, der har været igennem forløbet her i København er Alex Lindbjerg med det nyopstartede firma APOCO, der laver digital markedsføring til iværksættere.

“Jeg er iværksætter-typen, der har hovedet fuld af idéer, og det har været enormt givtigt at være en del af et forløb, hvor professionelle eksperter kan hjælpe med at filtrere lidt af det fra, så man kommer ind til kernen af, hvad der er vigtigt at have fokus på, blandt andet i forhold til målgruppe,” fortæller Alex.

En af de eksperter, som du kan møde på et forløb er Thomas Nic. Nielsen, der er statsautoriseret revisor hos Beierholm, som tilbyder rådgivning og revision for mindre og mellemstore virksomheder.

Beierholm deler de visioner, som Akademikernes A-kasse har om at inspirere og hjælpe til at skabe nye arbejdspladser i Danmark, som i sidste ende kommer os alle til gode.

“Hos Beierholm mener vi, at vi har en klar forpligtelse til at hjælpe iværksættere i gang, og vi vil gerne give noget videre til næste generation.”

Helt konkret holder Thomas og co. forskellige oplæg om iværksætteri, regnskab, skat, moms, afgifter og så har de også 1:1 samtaler med de enkelte virksomheder i forløbet.

“Der er mange administrative forhold, som man skal have styr på, når man starter en ny virksomhed – uanset hvilken type virksomhed man vil skabe. Når man så kommer længere hen i forløbet, så kan vi skræddersy rådgivningen endnu mere efter den enkeltes behov.

Vi har nemlig specialister inden for alle områder – uanset om man ønsker at skabe en ny milliardforretning eller vil have hjælp til at etablere sin enkeltmandsvirksomhed,” forklarer Thomas.

Iværksætter-fællesskabet er noget helt unikt

Udover uvurderlig hjælp fra eksperter, peger forløb-deltager Alex på fællesskabet som en af de helt store styrker ved Startup Growth.

“Den sparring jeg har fået på det her forløb er på et helt unikt niveau. Alle iværksættere i forløbet har jo siddet til de samme oplæg og diskussioner, og når vi så diskuterer tingene i plenum, kommer der så mange brugbare værktøjer og idéer, som man kan bruge i det videre forløb.

Hvis man slynger et problem ud i en diskussion, er der altid to eller tre andre, der har en brugbar løsning på problemet.”

Det er ikke kun deltagerne på programmet, der er begejstrede for StartUp Growth.

“Et projekt som det her, har vores ubetingede opbakning;” fortæller Mike Vestergaard, der er CEO & Co-Founder af lejeeksperten DIGURA og partner i Scale Incubator, der investerer i startup-virksomheder.

Mike Vestergaard har selv været igennem iværksætterrejsen med DIGURA, og i Scale Incubator kan han nu give depechen videre til næste generation af iværksættere.

“Jo bedre økosystem vi kan skabe i miljøet, jo bedre. Et initiativ som det her, kan helt sikkert være med til at udvikle iværksættermiljøet yderligere, for vi kan samle en masse viden og sparre med hinanden på et helt nyt niveau,” siger han.

“Du må ikke snyde dig selv for et forløb”

I København er Alex nu i fuld gang med at gøre APOCO til den næste succesfulde case, der er komme ud af Akademikernes Startup Growth.

“Det er næsten svært for mig at sætte ord på, hvor berigende og vanedannende det har været at have en dagligdag fyldt med andre passionerede iværksættere – og oven i hatten får du så lige oplæg og sparring med nogle af de dygtigste eksperter på deres felt.

Hvis du sidder derude med en iværksætter i maven, så må du simpelthen ikke snyde dig selv for et forløb hos Akademikernes Startup.

Udover de helt åbenlyse fordele, så giver det også bare et helt vildt stærkt netværk af ligesindede iværksættere, eksperter og professionelle, der kan blive guld værd på lang sigt.”

Du kan blive meget klogere lige her.