MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blomsterfestival, lopper og meget mere: 5 ting du kan lave i weekenden i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Kulturhavn fylder byen med oplevelser. Foto: PR, Abdellah Ihadian
Kulturhavn fylder byen med oplevelser. Foto: PR, Abdellah Ihadian

Sommeren går på hæld, og efteråret er lige om hjørnet, men det betyder ikke, at det er slut med sjove udendørsaktiviteter i byen.

Weekenden byder på både blomsterfestival, vandpjaskeri, løb og lopper under åben himmel.

Her får du MigogKbh-redaktionens bud på, hvad du skal lave på den sidste fredag, lørdag og søndag i august.

 

Foto: Nicolai Bergmann

Blomsterfestival i Tivoli

Fra lørdag 28. august til søndag 5. september kan du være med til spektakulære blomstershows samt sjove workshops og få inspiration til det grønne byrum på altanen, i kolonihaven eller i vindueskarmen.

Tivoli inviterer nemlig til en både farverig og duftende festival.

Det er første gang i den gamle haves histore, at der afholdes Have & Blomsterfestival.

Langt de fleste arrangementer er gratis, når entreen er betalt, og henvender sig til hele familien – uanset om man er tosset med blomster eller helt ny i haven.

Læs mere i artiklen her.

Hvad: Have- & Blomsterfestival i Tivoli
Hvor: Tivoli, København
Hvornår: Fra lørdag 28. august til søndag 5. september

Foto: PR

Kulturhavn

Festivalen Kulturhavn løber af stablen 27.-29. august, hvor publikum har mulighed for at gå ombord i et væld af aktiviteter med havnen og de blå byrum i centrum.

Der er i alt mere end 130 gratis aktiviteter langs Københavns Havn.

Tag blandt andet en tur i kajak eller på paddle board, og tag de mindste med til eventyrligt børneteater med havnen som kulisse.

Læs mere i artiklen her.

Hvad: Kulturhavn Festival
Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: 27.-29. august 2021
Hvor meget: Gratis

DAC’s arkitekturløb kommer forbi en række seværdigheder i København. Foto: PR

Arkitekturløb

Nu kan du komme på den fedeste løbetur gennem byen, for Dansk Arkitektur Center arrangerer igen DAC Arkitekturløb.

Det sker søndag 29. august, hvor løbet tager dig og dine løbesko gennem byen og forbi nogle af Københavns allersmukkeste bygninger.

Det handler hverken om at være hurtigst eller bedst, men derimod om at nyde omgivelserne.

Læs mere i artiklen her.

Hvad: DAC Arkitekturløb
Hvor: Start ved Lille Langebro
Hvornår: 29. august 2021 kl. 9

Arkivfoto

Lopper i Enghaveparken

Er du i humør til loppejagt, kan du lægge vejen forbi Enghaveparken.

Det hippe marked Onkel Dannys Lopper popper op i parken på Vesterbro, og der vil være masser af stande at gå på opdagelse i.

Du kan blandt andet købe tøj, LP’er, legetøj, nips og boligting. Der er gratis adgang.

Læs mere på Facebook.

Hvad: Onkel Dannys Lopper
Hvor: Enghaveparken, København V
Hvornår: Søndag 29. august kl. 10-16

Foto: Arkivfoto, Pxhere

Lækkert lagersalg

Trænger du til nye klæder i garderoben, kan du søge mod Docken i Nordhavn.

Her holder det kendte mærke Tiger of Sweden lagersalg, og der er penge at spare på både kollektionsprøver og varer fra tidligere sæsoner.

Der er gratis adgang, og finder du noget, du kan lide, kan du betale med kontanter og Mobile Pay.

Læs mere og se åbningstiderne på Facebook.

Hvad: Tiger of Sweden holder lagersalg
Hvor: Docken, Færgehavnsvej 35, Nordhavn
Hvornår: 28.-31. august 2021