Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kravlehus, spil og udsigt: Her er byens sjoveste tagterrasse for børn

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Experimentarium, PR
Foto: Experimentarium, PR

Det er weekend, og ungerne skal luftes. Men hvad skal I finde på?

Trænger I til en lille udflugt fra byen og noget sjovt, I kan opleve sammen, så styr mod Experimentarium.

Det sjove hus, som ligger i Hellerup, blot en smuttur fra Østerbro og Nordhavn, er altid et hit, og her i de lune måneder er der ekstra god grund til at kigge forbi.

Experimentariums fede tagterrasse er nemlig åben om foråret og sommeren, og den startede officielt sæsonen i påsken.

Børnene får sved på panden

Terrassen på toppen af Experimentarium er 1850 m2 stor, så der er masser af plads at boltre sig på og en række skægge aktiviteter at prøve, og når I er der, må I endelig ikke glemme at nyde udsigten.

Man kan både se ud over byen, havnen og Øresund.

For de små i alderen tre til seks år er Kravlehuset spændende at udforske, og samtidig med at det styrker ungernes mod, træner det også motorikken og balancen.

I et interaktivt område kaldet “Sæt Kroppen i Spil” kan de større børn dyste mod hinanden og få sved på panden.

Området er udstyret med fire forskellige spil, hvor man bliver testet på paratviden, hurtighed og koordination.

Kig på skyerne

Børn og måske også deres voksne kan desuden lære noget om skyer, når familien besøger tagterrassen.

Her findes nemlig en sjov “skystol”, hvor man kan sætte sig til rette, studere skyerne og blive klogere på vejret.

Skystolen kan dreje 360 grader om sig selv, og den er forsynet med en ramme med et vindue.

På den måde kan man sætte fokus på en sky og sammenligne med billeder på stedet, og når man læser forklaringen, finder man ud af, hvilken type sky der er tale om, og hvad den siger om vejret.

Tagterrassen er også udstyret med en “tagstrand”, der gør det muligt at lære om vind, vejr, skyer og bølger, og så kan man snakke sammen på afstand ved hjælp af såkaldte “hviskeparaboler”.

Man skal betale entré til Experimentarium for at få adgang til tagterrassen.

Hvad: Experimentariums tagterrasse
Hvor: Tuborg Havnevej 7, Hellerup

Del artikel

Andre læser også