Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Champagne og kage: Kom til ny form for afternoon tea på luksushotel

Af Rasmus Kramer Schou
Afteroon Tea på Skt. Petri. Rais Foto.
Afteroon Tea på Skt. Petri. Rais Foto.

Afternoon Tea er tiltagende i popularitet i København.

Opfundet af den rigeste sociale klasse fra det engelske aristokrati tilbage i 1840’erne, men nu kan vi alle sammen nyde te og de forskellige sandwiches og bagværk.

Lørdag den 2. februar har det historiske københavnerhotel Skt. Petri premiere på deres udgave, som de kalder Tea Wonderland by Moët x Petri.

Den tager udgangspunkt i en legende tilgang til afternoon tea, skabt ud fra Latinerkvarterets rige historie på kunst, kultur, filosofi og lærdom, og som man kan aflæse i navnet er det et samarbejde med det franske champagnehus, Moët & Chandon.

Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Her får du Københavns bedste cocktails

Latinerhistorie

Skt. Petri, der har til huse i Vilhelm Lauritzens ikoniske funkisbygning fra 1928, har for nylig gennemgået en gennemgribende renovering med et stramt fokus på husets historie og det omkringliggende Latinerkvarter.

I århundreder udgjorde Latinerkvarteret den offentlige scene for tidens store kunstnere, kulturpersonligheder og lærdom, og dryssede lidt ekstra stjernestøv over København. Det har været inspirationskilde til det nye koncept.

Tea Wonderland by Moët x Petri serveres i hjertet af hotellet, der i dag både huser reception, lobby samt PETRI restaurant.

Læs også: Så skal der festes: Her er de 10 hotteste natklubber i København

Afteroon Tea på Skt. Petri. Rais Foto.

Menuen vil blandt andet bestå af klassiske sandwiches med serranoskinke og laks i den salte afdeling, og hjemmebagte scones med marmelader, citrontærter og små macarons i den søde afdeling.

Tea Wonderland by Moët x Petri serveres med et glas af den eksklusive Moët Grand Vintage fra 2009, der også går under navnet som den ultimative champagne fra den årgang.

Derudover vil der blive serveret te fra Østerlandsk Thehus.

Tea Wonderland by Moët x Petri serveres fra den 2. februar og efterfølgende hver lørdag fra kl. 14.00-17.00

Hele herligheden koster 325 kr., inklusiv et glas Moët Grand Vintage fra 2009.

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Hvad: Tea Wonderland by Moët x Petri
Hvor: Skt. Petri, Krystalgade 22
Hvornår: Fra den 2. februar og efterfølgende hver lørdag fra kl. 14.00-17.00
Hvor meget: 325 kr., inklusiv et glas Moët Grand Vintage fra 2009.
Hvordan: Læs mere her 

Del artikel

Andre læser også