Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bliv klar til landskamp: DBU og københavner-brand lancerer helt ny landsholdstrøje

Af Mathilde Mågård Hansen
Arkivfoto
Arkivfoto

København summede af fest og farver sidste sommer, da det danske herrelandshold spillede EM.

Snart kan vi få en lille bid af samme stemning igen.

I samarbejde med hummel og DBU lancerer BLS Hafnia den 24. marts en helt ny landsholdstrøje, som det danske fodboldlandshold skal bære d. 29. marts i venskabskampen mod Serbien i Parken.

En hyldest til den nye generation

Når Thomas Delaney, Joakim Mæhle, Jonas Wind og resten af det danske herrelandshold løber på banen til venskabskampen mod Serbien den 29. marts i Parken, bliver det iført en ny og unik landsholdstrøje.

Som en del af et større samarbejde mellem hummel, DBU og det danske modebrand BLS Hafnia skal spillerne nemlig bære en specialdesignet landsholdtrøje, der hylder den nye generation og fokuserer på unge danskere med forskellige baggrunde, som forsøger at skabe en karriere i livet og inden for fodbold.

”Fodbold er et inkluderende fællesskab, og lige meget hvor du kommer fra i landet, din baggrund og din økonomi, så har landsholdet altid været muligt, så længe man har arbejdet hårdt for det.

Og netop troen på, at hårdt arbejde betaler sig, selvom man er underdog, er et budskab, som vi gerne vil formidle med den nye landsholdstrøje,” udtaler Besnik Miftari, stifter og kreativ direktør i BLS Hafnia, og fortsætter:

”Vi ønsker at vise, at den nye generation ikke er bange for at drømme stort. Diversitet og inklusion er i vores optik en styrke, og det er med til at udvikle os, når forskelligheder mødes.

Samtidig vil vi gerne fremhæve ideen om at stå sammen som et hold og et land. Det gælder både ude i verden og på fodboldbanen,” slutter han.

Landsholdstrøjen og den tilhørende livsstilskollektion er en hyldest til den nye generation.

Dem, der uagtet social status, baggrund og udgangspunkt tror på, at hårdt arbejde og optimisme betaler sig i jagten på at skabe en karriere i livet og inden for fodbold.

Det er første gang i DBU’s historie, at de indgår et samarbejde af denne karakter med et modebrand omkring design af landsholdstrøjen.

BLS HAFNIA er et moderne lifestyle brand etableret i 2011 med elementer fra streetwear, sport og high-end mode.

Det startede med én t-shirt, der i dag har udviklet sig til hele tøjkollektioner, som forhandles i over 40 butikker i hele landet.

BLS Hafnia blev kendt i det globale modebillede, da internationale stjerner som Kylie Jenner, fodboldspilleren Neymar og racerkøreren Lewis Hamilton bar tøjet ved flere lejligheder.

Foto PR

Kommer efterfølgende på auktion

De danske match worn landsholdstrøjer fra kampen mod Serbien vil efterfølgende gå på auktion, hvor pengene doneres til DBU Get2 Fodboldskoler med det formål at støtte de lokale fodboldklubber i udsatte boligområder og derved give flere børn muligheden for at blive en del af fodboldens fællesskab.

”Samarbejdet mellem hummel og BLS bringer det bedste fra to verdener sammen: hummel som den etablerede stemme i dansk fodbold og BLS som vigtig repræsentant for vækstlag og minoriteter.

Det handler om repræsentation, diversitet og ikke mindst følelsen af fællesskab. Og vi er stolte af, at vi sammen med BLS og DBU kan være med til at hylde den nye generation med en specialdesignet landsholdstrøje,” udtaler Allan Vad Nielsen, CEO i hummel.

Del artikel

Andre læser også