Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter otte års fravær: Den ikoniske fiskerkone er vendt “hjem”

Af Michael Qureshi
Foto: Metroselskabet
Foto: Metroselskabet

Et stykke historie har fundet hjem igen.

Hvis du kommer forbi Gammel Strand i hjertet af København, så vil du måske bemærke, at den ikoniske fiskerkone er tilbage.

I går tirsdag blev hun løftet tilbage på plads af en stor kran, og der er faktisk en helt særlig grund til, at hun skal stå på Gammel Strand.

Statuen blev opført d. 12. november 1940 og forestiller en af de mange fiskerkoner fra Skovshoved, der før i tiden solgte fisk på Gammel Strand.

Var det mest centrale fisketorv

Igennem århundreder var Gammel Strand nemlig Københavns mest centrale fisketorv og var det faktisk helt indtil 1958, da pladsen blev for trang.

Fiskehandlen var nødsaget til at flytte til Sydhavnen, men tilbage på torvet blev dog én enkelt fiskerkone, som solgte fisk indtil 2008.

I dag er fiskehandlen på Gammel Strand historie, men tilbage står statuen af Fiskerkonen heldigvis som et ikonisk, kunstnerisk levn fra fortiden.

Det skriver Metroselskabet i en pressemeddelelse.

Har været i depot og udlånt

Siden 2011 har det lille Københavner-ikon både været sat i depot og senest udlånt til Sydhavn Station for at skåne hende for det omfattende byggeri på Cityringen.

Fiskerkonens tid væk hjemmefra er slut, og nu står hun så fint på sin rette plads bagved Christiansborg og ikke mindst ved siden af den nye metrostation på Gammel Strand.

Del artikel

Andre læser også