Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Prøv det hele selv: Museum holder Bonderøvsfestival med lortequiz og fri leg

Af Rasmus Kramer Schou
Bonderøvsfestival Frilandsmuseet PR Foto
Bonderøvsfestival Frilandsmuseet PR Foto

En ægte bonderøv. Og lortequiz.

Museer er på ingen måde så kedelige, som da far var barn.

I dag er de fleste muséer faktisk geniale til at inkludere gæsterne og lave fis og ballade.

Således også Frilandsmuseet lige nord for København.

Her kører de ‘Bonderøvsfestival’ fra 4-9. august – og der er halv pris på billetten. Alle under 18 år er for øvrigt som altid gratis at tage med.

Bonderøvsfestival Frilandsmuseet PR Foto

En tur i tidsmaskinen

Der er så yndigt ude på landet. Men hvad gjorde bønderne egentlig, før mejetærskeren blev opfundet? Hvad kan vi lære af de gamle håndværk, og hvordan smagte smørret dengang, man kærnede det selv?

I løbet af de seks dage Bonderøvsfestivalen varer, vil museets håndværkere præsentere de besøgende for mange af de metoder, som bønderne brugte tidligere.

Der vil blive bygget, tækket, muret og malet, og der vil også være mulighed for selv at prøve kræfter med de forskellige håndværk.

Malk og dans

Derudover kan du som gæst prøve at malke trækoen Maren, opleve når fårene klippes og ride på ponyer.

Har du lyst til at dyste med din familie eller afprøve dine færdigheder som bonde, er der hver dag et tætpakket program med alt fra ølbrygning til kaninhop, kæphesteridning, tovtrækning og forhindringsbane.

Bonderøvsfestival Frilandsmuseet PR Foto

Prøv det hele selv

“Det unikke ved bonderøvsdage er, at vi får lov til at “lege” med museumsgenstandene, for det må man jo ellers ikke.

Ved at vise, hvordan de gamle gårde rent faktisk blev brugt, lukker vi op til kernen i museets sjæl, for Frilandsmuseet er på mange måder et bonderøvsmuseum,” fortæller Hans Peter Poulsen, der selv åbner møllerne for gæsterne og forklarer om bygningernes historie og teknikken bag.

Og så skal der selvfølgelig også males noget mel.

Udover et kig ind i bonderøvenes forskellige erhverv, kan besøgende selv nørde med håndværk hos træskæreren, støbe mursten, bygge en trojansk træko med hulebyg.dk eller deltage i Shitshowet, hvor børn og voksne quizzer i at gætte dyrelort.

Endelig er der mulighed for at få sved på panden og mærke kulturhistorien på egen krop, når en trup af unge folkedansere viser, hvordan bønder gik til fest og gav den gas på landet.

Hvad: Bonderøvsfestival
Hvor: Frilandsmuseet, Kongevejen 100, Lyngby
Hvornår: 4-9. august
Hvor meget: Voksen 95,- (50 procent rabat frem til 9. august) Børn under 18 år gratis adgang
Hvordan: Læs mere lige her

Del artikel

Andre læser også