Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Glæd dig: Gadefestival på Nørrebro vender tilbage

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Arkivfoto
Arkivfoto

I maj måned sidste år så en ny festival dagens lys på Nørrebro.

Den bar navnet Märk og havde til formål at bringe naboer, erhvervsdrivende, unge og gamle i bydelen tættere på hinanden.

Derfor var der aktiviteter for folk i alle aldre.

Det betød blandt andet, at der var koncerter, hvor både folk på gaden og de ældre beboere på Musikplejecenteret Sølund kunne kigge og lytte med fra henholdsvis asfalten og altanerne.

Festivalen tog udgangspunkt i verdensmål nummer 11, der blandt andet handler om at investere i de mennesker, som udgør vores byer, og håbet var derfor at kunne samle lokalmiljøet.

Gratis adgang

Märk Festival var en succes, og derfor er der nu glædelige nyheder fra arrangørerne.

Gadefestivalen vender tilbage i år, så du kan godt begynde at glæde dig og allerede nu sætte kryds i kalenderen.

Datoen bliver 17. maj, og også denne gang kommer løjerne til at foregå i Ryesgade.

Bor du på Nørrebro, eller vil du bare gerne være med til at feste for Ryesgade, er du velkommen til at være med.

Der er gratis adgang, og du kan holde øje med Märk Festival på Facebook for at se, når programmet bliver offentliggjort.

Hvad: Märk Festival
Hvor: Ryesgade, Nørrebro
Hvornår: 17. maj 2023

Del artikel

Andre læser også