Guide: Her finder du byens bedste is

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Det kan godt være den danske sommer lader vente lidt på sig, men man kan jo heldigvis altid spise en is.

Har du den store ja-hat på, så er det måske endda en fordel, at den ikke smelter så hurtigt i sommervarmen.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

MigogKbh elsker i hvert fald en god is, og vi har samlet vores favoritter lige her.

Læs også Alle de bedste søde sager i København: Her får du det vildeste sukkerchok


Foto PR

Alice

Tag forbi den lille Ice Cream Shop på kanten af Christianshavn og Amager og smag en seriøst god is.

Alle is og baser er naturligvis hjemmelavet, og du kan glæde dig til velsmagende varianter som koldskål, kaffe og pistacie.

Isen er god, men vaflen – den er et kapitel for sig.

Den er selvfølgelig også hjemmelavet og minder en smule om de hollandske, stroopwafels. Mums!

Hvor: Markmandsgade 1, 2300 København S


Foto Andersen og Maillard Facebook

Andersen & Maillard

Udover vanvittig god kaffe og bagværk hos Andersen og Maillard, så kan du også smage deres sommer softice.

Og puha, her får du altså det bedste af begge verdener.

Du får nemlig en halv croissant med espresso softice oveni.

Lidt galt, måske helt genialt – men i hvert fald virkelig lækkert.

Hvor: Nørrebrogade 62, 2200 København N og Göteborg Plads 19, 2150 Nordhavn

Læs også Sommer i København: Shakespeare og picnic i Botanisk Have


Foto Siciliansk Is Facebook

Siciliansk Is

Altså, alle ved jo italienerne kan noget med is og deres gelato.

Og nu hvor du ikke lige kan komme til Italien, så må isen komme til Mamma!

Heldigvis så kan du smage ægte, siciliansk gelato på både Nørrebro og Vesterbro.

Den smager herligt, og det er næsten ligesom at få en lille bid af Italien herhjemme i København.

Hvor: Rantzausgade 56 hos Kølsters Tolv Haner, 2200 København N og Skydebanegade 3, 1709 København V


Foto Østerberg Ice Cream Facebook

Østerberg Ice Cream

Cathrine bag Østerberg Ice Cream har taget den videnskabelige tilgang til isen.

Hun tog nemlig en tur til Canada, hvor en af verdens førende isforskere hører til, som en del af hendes afsluttende speciale fra Københavns Universitet i Fødevarevidenskab.

Her studerede hun videnskaben bag isens struktur, og disse studier danner blandt andet fundamentet for isopskrifterne.

Resultatet er blevet en dejlig, cremet is, der er fuld af smag.

Den kan nok bedst beskrives som en mellemting mellem italiensk gelato og traditionel flødeis.

Hvor: Rosenvængets Allé 7C, 2100 København Ø, Tullinsgade 25, 1618 København V og 2020 pop-up på Enghave Plads 6, 1670 København V

Læs også Perfekt til sommerferien: Byt skrald for en gratis is


Nam Nam Isbutik

Tag et smut til den gule by i gamle Dragør.

Her er virkelig charmerende og godt grundlag for en hyggelig gåtur i fine omgivelser.

Du skal naturligvis have en is i hånden, og den skal være fra Nam Nam.

De sælger økologisk is fra Hansens, og så laver de også deres egen Valrhona chokolade drys til din softice.

Det lyder som opskriften på den perfekte sommerdag (hvis vi selv skal sige det).

Hvor: Strandlinien 51, 2791 Dragør


Foto Leckerbaer Facebook

Leckerbaer

Så kommer der altså nogle seriøst smukke sager på bordet.

Fine Leckerbaer på Østerbro laver nemlig noget nær byens flotteste kager, og om sommeren kan du glæde dig til intet mindre end hindbærsnitte ice cream sandwich.

Eller måske én med salted caramel kan friste?

Vi er allerede på vej!

Hvor: Ryesgade 118, 2100 København Ø

Læs også Her er dem du SKAL smage: Guide til byens bedste sommerfrokoster


Det Vide Hus Foto Instagram

Det Vide Hus

Hos det charmerende hvide hus midt på Gothersgade kan du også få en god hus.

De har nemlig et pænt udvalg af håndlavede ispinde.

Smagsvarianterne er nogle, du ikke finder alle steder, og du kan bl.a. smage én med abrikos, yuzy og beepollen, tonkabønne eller én med chokolade, butterscotch caramel og ristede peanuts.

Hvor: Gothersgade 113, 1123 København K


Foto PR

Ismageriet

Ismageriet på Amager og i Søborg er en klassiker.

Her er altid en pæn kø, men isen er altså også god.

Ismageriet tilbyder dagligt 32 varianter is, og er meget vel den isbutik i Danmark med flest varianter og den længste åbningstid.

Glæd dig til is med dronningemandler, Ferrero Rocher, den klassiske ”Amager-is” med lakrids, og mange, mange flere.

Indretningen er helt retro og kun til at blive glad i låget af.

Hvor: Rued Langgaards Vej nr. 6E, 2300 København S og Søborg Hovedgade 34, 2870 Dyssegård


Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram