Halv pris hele sommeren: Her er de bedste museer i København

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Kunsthal Charlottenborg Foto PR
Kunsthal Charlottenborg Foto PR

For at sætte skub i den danske økonomi vedtog Folketinget og de øvrige partier en sommerpakke for knap en måned siden.

Den indeholder både billigere offentlig transport, gratis aktiviteter til ældre og ikke mindst – rabat på kulturoplevelser.

Det betyder helt konkret, at du kan komme ind på en lang række museer i København til halv pris frem til d. 9. august 2020. Flere af dem har også gratis entré for børn.

Vi har samlet en liste over vores favoritter, som vi helt sikkert skal en ekstra tur forbi denne sommer.

OBS! Indtil d. 9. august 2020 er der 50% rabat på entrebillet. Træk derfor 50% af de listede normalpriser.

Læs også Masser af tilbud og fordele hver måned: Citify Kbh er vores nye fordelsklub


Louisiana PR Foto

Louisiana

Blot en lille køretur nordpå finder du smukke Louisiana, der hvert år trækker kunstinteresserede københavnere ud af byen.

LOUISIANA MUSEUM OF MODERN ART er et førende internationalt museum for moderne kunst.

Her mødes kunst, natur og arkitektur i et enestående samspil, der tiltrækker gæster fra hele verden og gør et besøg til noget særligt året rundt.

Museet, der ligger med panoramaudsigt over Øresund, byder hvert år på 6-10 udstillinger og rummer en fornem samling, der er blandt de største i Skandinavien.

Louisiana er også et levende kulturhus med aftenåbent og et rigt udbud af aktiviteter og arrangementer for børn og voksne. 

Hvor: Gl Strandvej 13, 3050 Humlebæk
Hvor meget: Normalpris for voksne 130 kr. Børn/unge er gratis.
Hvordan: Læs mere her


Københavns Museum Stormgade PR Foto

Københavns Museum

Besøg Københavns nye bymuseum, der åbnede i februar 2020 og trak lange køer.

Det nye Københavns Museum vil fortælle endnu mere af hovedstadens historie og invitere borgerne med bag kulisserne.

Museet ønsker at skabe nysgerrighed, videbegærlighed og diskussionslyst omkring hovedstaden, og de forsker konstant i byens historie.

Københavns Museums kerneopgave er at indsamle, formidle og forske i alle perioder af Københavns historie – og helt sikkert et besøg værd hvis du ikke allerede har været der.

Hvor: Stormgade 18, 1555 København V
Hvor meget: Normalpris 45 kr. for voksne. Børn under 18 år gratis.
Hvordan: Læs mere her

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her


Foto PR

Glyptoteket

Nyd en hyggelig eftermiddag i altid smukke omgivelser på Glyptoteket.

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Der er løbende spændende aktiviteter for hele familien, og i år kan du også besøg havens udendørs café.

Café Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.

Hvor: Dantes Plads 7, 1556 København
Hvor meget: Normalpris 115 kr. for voksne. Børn under 18 år gratis.
Hvordan: Læs mere her


Kunsthal Charlottenborg Foto PR

Kunsthal Charlottenborg

Oplev udstillinger og andre performances med et stærk international fokus hos Kunsthal Charlottenborg.

Eller tag på en af deres cykelruter til kunstoplevelser i sommerferien.

BIKE ART er et landsdækkende koncept med kuraterede cykelruter til offentlige kunstværker af samtidskunstnere i hele landet.

Værkerne er i de forskellige byer udvalgt af de lokalt forankrede institutioner, som også har lavet beskrivelser til.

Alle ruterne og værksbeskrivelser fra hele landet kan tilgås direkte fra Kunsthal Charlottenborgs nye app, så du altid har cykelruterne i lommen eller ruten kan findes på deres hjemmeside.

Hvor: Nyhavn 2, 1051 København K
Hvor meget: Normalpris for voksne 45 kr. Børn under 15 år gratis. BIKE ART er gratis.
Hvordan: Læs mere her

Læs også Kun få ledige pladser tilbage: Relæ holder sommer pop up i populært område 


Statens Museum for Kunst Foto PR

SMK – Statens Museum for Kunst

Besøg danske og internationale kunstudstillinger midt i København hos Statens Museum for Kunst.

Oplev 700 års kunst på bare ét sted.

Besøg både de faste udstillinger eller de særlige og unikke samlinger.

Når du er herinde, så kan vi også anbefale at aflægge Kafeteria – SMK’s café et besøg.

Hvor: Sølvgade 48-50, 1307 København K
Hvor meget: Normalpris for voksne 120 kr. Børn under 18 år gratis.
Hvordan: Læs mere her


Arken Foto PR

Arken Museum for Moderne Kunst

På ARKEN Museum for Moderne Kunst kan du opleve kunst og arkitektur i verdensklasse i Ishøj blot 20 minutters kørsel fra København.

ARKENs udstillinger præsenterer dansk, nordisk og international kunst – fra de nye, unge talenter til de etablerede navne.

Deres samling indeholder mere end 400 værker, og du finder både en permanent samling af nordisk og international kunst fra 1990’erne og frem samt skiftende særudstillinger.

 Hvor: Skovvej 100, 2635 Ishøj
Hvor meget: Normalpris for voksne 130 kr. og børn under 18 år gratis
Hvordan: Læs mere her

Læs også Werkstatt er nu åbnet: Gammel maskinfabrik er blevet nyt stort eventsted


Statens Naturhistoriske Museum Foto PR

Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark.

Museet er smukt beliggende i hjørnet af Botanisk Have nær Nørreport Station og består også af Zoologisk Museum på Østerbro.

Få adgang til tre museumsoplevelser med én billet.

Fællesbilletten er gyldig i 48 timer og giver adgang til ét besøg på både Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum og Palmehuset i Botanisk Have.

Hvor: Statens Naturhistoriske Museum på Øster Voldgade 5–7, 1350 København K og Zoologisk Museum på Universitetsparken 15, 2100 København Ø
Hvor meget: Billetten koster 105 kr. for voksne og 50 kr. for børn (normalpriser)
Hvordan: Læs mere her


Frihedsmuseet Foto PR

Frihedsmuseet

Gå under jorden i besættelsestidens Danmark og kom helt tæt på den danske modstandskamp. Mød fire modstandskæmpere og en dansk nazist og dyk ned i deres svære valg og dilemmaer.

Aflyt telefonsamtaler, knæk tyskernes koder eller prøv selv at fremstille illegale blade.

Og se sjældne og unikke genstande fra besættelsestiden som henrettelsespælene fra Ryvangen eller modstandsmandens ‘Flammens’ frakke.

Besøg museet på egen hånd eller tag med på en af deres rundvisninger.

Hvor: Esplanaden 13, 1263 København
Hvor meget: 95 kr. for voksne normalpris. Børn under 18 år gratis
Hvordan: Læs mere her


Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Restaurationsbranchen kalder på hjælp: Sådan støtter du dem bedst

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto: Formel B facebookside
Foto: Formel B facebookside

Danske restauratører og barejere fik i går en kæmpe lussing.

Der blev det nemlig påbudt at bære mundbind på alle serveringssteder og åbningstiden blev begrænset til kl. 22.

Det er ikke længe siden, at restauranterne rakte ud efter befolkningens hjælp – nu gør de det igen, og Migogkbh har snakket med en række københavnske restauratører, om hvordan du bedst kan hjælpe dem.

Læs også Nye Corona-restriktioner: Opholdsforbud i Kødbyen og advarselszoner i Indre By

Madklubben Østerbro. Foto: Yu Zhao / PR

Inviterer til maskebal

Hos Madklubben tager de ”ja-hatten” på og inviterer til maskebal, hvor de på deres Instagram opfordrer deres gæster til at finde deres mest farverige mundbind frem de næste 14 dage.

”Selvom vi selvfølgelig helst vil tage imod vores gæster med et synligt smil, så må vi få det bedste ud af det. Og jeg tror faktisk, at det bliver meget sjovt at lege grimasse-gætte-leg med gæsterne,” forklarer Kommunikation og PR Manager hos Madklubben, Stephen Haar.

”Egentlig er der ikke den store forskel på at gå ud at spise i dag modsat igår – oplevelsen er den samme, vi ligner bare nogle svejsere eller sygeplejersker, der har glemt at tage arbejdsuniformen af.

Og så er det altså kun cirka halvandet minut, at vores gæster skal have en maske på.”

Beskeden lyder i samme stil fra Morten Pedersen fra Diningsix, der bl.a. står bag Köd, Basso og Keyser Social.

”Lige nu handler det bare om, at vi skal have hverdagen til at fungere. Masker er blevet en del af virkeligheden.

Det fungerer i andre lande, så det skal det nok også gøre her uden problemer,” fortæller Morten.

Læs også Masser af øl og hotdogs: Bryghus holder Oktoberfest i Corona-klæder

Morten Pedersen, partner og direktør i DiningSix.

Rammer Michelin særligt hårdt

Det største problem i de nye restriktioner ligger i den begrænsede åbningstid til kl. 22, og det har de mærket hårdt hos den 1-stjernede Michelin-restaurant, Formel B, på Frederiksberg:

”Vi har måtte annullere alle reservationer efter kl. 19.30. Indtil videre har vi mistet 250 gæster,” fortæller medejer og chefkok, Kristian Arpe-Møller.

Formel B er klart én af de restauranter, som hører til i den bedre ende, og der er det simpelthen ikke muligt, at nå den fulde menu og den gode oplevelse på kortere tid.

For mange restauranter er det normalt at køre to ”seats”, hvor det samme bord bliver benyttet af flere hold gæster på én aften, men den nye 22-regel gør det umuligt for Michelin-restauranterne.

”Jeg tror simpelthen ikke på, at det her er vedtaget for ramme de bedre restauranter. Det er jo ikke her, at smitten spredes.

Selvfølgelig skal vi gøre noget, men 22-reglen ødelægger grundlaget for at drive en sund forretning,” lyder det fra Kristian Arpe-Møller fra Formel B.

Læs også Restaurant lancerer nyt koncept: Kom med til Burger & Banko

Formel B Foto Formel B Facebook

Spis tidligere end du plejer

Budskabet fra både Madklubben, Diningsix og Formel B er klart:

Brug byen. Gå ud at spise som du plejer – og kom gerne lidt før.

”Vi er fleksible. Men kommer du 1,5 tidligere end du plejer, så vil det gøre en kæmpe forskel for os,” fortæller Stephen Haar fra Madklubben.

Besøg stadig alle dine yndlings caféer, barer og restauranter, men husk masken og drik gerne en ekstra kop kaffe eller et glas vin.

Kristian fra Formel B er positivt stemt, og mener at det nok skal gå – så længe gæsterne husker stadig at komme forbi:

”Selvfølgelig skal vi tage det alvorligt og stoppe smitten. Lige nu handler det om at bruge byen inden for rammerne.”

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Europas 9. bedste pizza rykker ind på Østerbro

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou

Man siger; mad lavet med kærlighed, smager bedre.

Ofte dækker ordet kærlighed over god tid.

Og lige præcis tid er noget, de går op i på et af Københavns nyeste pizza-joints – Luca. Mere præcist 72 timer.

”Det er vigtigt for os at blive de bedst indenfor vores felt, og derfor har vi benyttet os af den prisvindende italienske pizzaiolo Luca Platanias ekspertise,” fortæller Lasse Wiwe partner i Pizzeria Luca.

“Det krævede en 3-4 våde aftener i Rom og en masse overtalelse, før vi fik ham med, men det har så til gengæld givet os opskriften på hans 72-timer koldhævede pizzadej, som jeg godt tør kalde en af Europas bedste.”

Læs også: Vores bud på toppen: Her får du Københavns 12 bedste pizza

Østerbro
Kort efter Pizzeria Luca åbnede på Gammel Strand i Indre By røg de ind som nummer 5 over Europas bedste pizzeriaer. Og i år blev de placeret som nr. 9.

Successen er selvfølgelig blomstret op med diverse Luca’er i byen, og nu får Østerbro også deres Luca.

Det sker på Rosenvængets Allé 6, hvor Luca Piccolo slår dørene op for sprød pizza og afslappet vin fredag 18. september.

Læs også: København er Europas pizza-paradis: To Kbh-steder stryger ind på Top 5

Hvad: Luca Piccolo
Hvor: Rosenvængets Allé 6
Hvornår: Åbner fredag 18. september
Hvordan: Læs mere lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Mad & Vin Festival runder af: Kom til madmarked på Plænen

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Hegnsholt Foto PR
Hegnsholt Foto PR

Den store Mad & Vin Festival i Tivoli lakker mod sin ende med den sidste åbningsweekend.

Mens programmet har været spækket med fede events som krebsegilde, chokoladefestival og champagnesmagning, så er der denne fredag madmarked på Plænen fra kl. 11-20 med 7 særligt udvalgte stande.

Lær dem allesammen lidt bedre at kende lige her.

Læs også Gode præmier på spil: Tivoli efterlyser Danmarks største græskar

Påske i Tivoli 2019. Hovedindgangen Påske Foto PR

Små udvalgte steder

Fredagens madmarked overholder naturligvis alle myndighederne anbefalinger om afstand, hygiejne og deltagerantal.

Derfor kan du ”kun” opleve 7 særligt udvalgte madboder – men som alle brænder for deres arbejde og for at fortælle deres historie.

Hegnsholt

Hegnsholt ligger i udkanten af Lejre by og er et økologisk speciallandbrug, hvor dyrene går i små flokke i flytbare huse på de grønne marker omkring gården.

Dyrene får masser af motion og en grøn og alsidig diet, og fodres fortrinsvist med restprodukter såsom brød, grøntsagspulp, klid og mask.

Det er muligt at besøge gårdens dyr og gårdbutikken alle ugens 7 dage mellem kl. 9-18.

Læs også Gastronomisk gåtur i Tivoli: Smag en lille bid af det hele

Mjødgård Photo by Claus Sall (www.claussall.com)

Isle of Møn Spirits

Isle of Møn Spirits fremstiller forskellige varianter af gin og snaps i eget destilleri på Møn.

Alle de virksomme urter, rødder og bær, der giver smag til Isle of Møn Gin, sankes i den vildtvoksende mønske natur.

Herudover har de også deres helt egne mixer sodavand.

Mjødgård

Mjødgård er et lille mikro bryggeri, som er specialiseret i brygning af mjød.

Mjød er nordens naturlige hedvin, en bryg som er lavet på vand, honning og gær.

Mjød har været drukket i stort set alle kulturer igennem historien, og er verdens ældste alkohol.

Hos Mjødgård kan man opleve det traditionelle håndværk og smage på de gyldne dråber, og alle deres råvarer er hentet, plukket eller høstet i vores lokal område – de bruger nemlig kun de bedste lokale råvarer, for at få en mjød af højeste kvalitet.

Læs også Byens bedste vinkort er kåret: Geranium laver hattrick og 108 går ud med et brag

Nordlund Foto PR

Nordlund

Kun 10 km fra Københavns centrum finder du en økologisk vingård ved navn Nordlund.

Her dyrkes vindruer til produktion af både rød, hvid og rosevin.

De flotte marker med vinplanter dyrkes og passes af vinbonden Miriam.

Nordlund vingård er bestående af 3 hektar med vinplanter, som Miriam dyrker efter de økologiske principper til punkt og prikke.

Når du køber dansk vin, er du også med til at støtte den lokale produktion og udvikling.

Tvedemose

Tvedemose er en cirkel af bæredygtighed.

Tvedemose er en familiegård på det sydlige Sjælland, og siden 1963 har tre generationer af familien Hansen sikret friske og bæredygtige råvarer til hele Danmark.

For dem er bæredygtighed meget mere end et modeord – det er selve deres dna.

I dag står Tvedemose bag dyrkningen af både æbler, pærer og en bred palet af specialsvampe, men i Tvedemoses hjerte er stadig produktionen af champignon.

Deres mantra er, at alt hvad vi bringer ind i virksomheden, skal kunne sendes videre – derfor vokser deres champignoner i muld lavet på halm, som de henter i lokalområdet.

Når svampene er plukket, bliver mulden genanvendt i dyrkningen af økologiske grøntsager og planter i hele landet.

Læs også Lige ved Nørreport: Ny gastrobar bringer rotisserie kyllingen tilbage

Velfærdskød

Velfærdskød er en familiedreven virksomhed, der opdrætter grise og slagtekalve af høj kvalitet.
Grisenes og kalvenes velfærd og trivsel er deres ansvar, og de gør en stor indsats for at behandle dyrene godt.

De fysiske rammer er afgørende for, om dyrene trives, og derfor går deres kalve en stor del af året på græs, og de har derfor rigelig med plads at udfolde sig på.

Velfærdskød er blevet til fordi de ønsker at dele den særlige oplevelse det er at få godt, gammeldags dansk kvalitetskød på middagsbordet.

Ostesmagning ved Ost & Ko kl. 15

Kom med Mejeriforeningen og ostekulturkampagnen Ost & ko til smagning af seks lækre danske oste og et kig på de seneste tendenser indenfor udviklingen af kvalitet i den gode danske ostemad.

Dansk skæreost er en kategori i rivende udvikling, både hvad angår smagsudtryk, anvendelsesmuligheder og bæredygtighed.

Osteformidler Rasmus Holmgård tegner og fortæller, mens du sætter tænderne i de udvalgte smagsprøver.

Kan en skæreost være en stor gastronomisk oplevelse? Kom med og find ud af det!

Tvedemose Foto PR

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram