ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fejrer foråret: Her uddeles mere end 100.000 gratis is fra på søndag

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Arkivfoto
Arkivfoto

I weekenden skal vi stille urene en time frem, når vi går over til sommertid.

Og sommertid er jo istid – altså på den søde, velsmagende måde.

Derfor fejrer iskæmpen Frisko overgangen til sommertid ved at forkæle danskerne med netop den kølige spise.

Frisko uddeler for 11. år i træk gratis is, og denne gang er der mere end 100.000 af slagsen.

Hvis du vil have fingrene i en af de gratis is, skal du søge mod din nærmeste 7-Eleven søndag 27. marts eller en af de efterfølgende dage.

Uddelingen af de mere end 100.000 gratis fortsætter frem til 10. april – eller til der ikke er flere tilbage.

Vælg mellem tre varianter

Du kan vælge mellem tre forskellige is.

Det er Champagnebrus, Magnum Mandel og nyheden Magnum Mint, som findes eksklusivt hos 7-Eleven.

“Magnum Mint er en af vores nyheder, og den glæder vi os til at introducere for danskerne. Med dette års udvalg af klassikere og en spændende nyhed er der noget for enhver smag, så tag forbi din nærmeste 7-Eleven, og byd sommeren velkommen med gratis is,” siger Tone Husted Petersen, Brand Experience Manager hos Frisko.

Frisko Sommertid begynder søndag den 27. marts klokken 00.00 og løber frem til den 10. april kl. 00.00 – eller når der er uddelt 100.000 gratis Frisko-is.

Der er gratis is i samtlige 7-Eleven-butikker i Danmark.

Hvad: Gratis is fra Frisko
Hvor: Alle 7-Eleven-butikker i Danmark
Hvornår: Fra 27. marts kl. 00 til 10. april kl. 00 (eller så længe lager haves)

Del artikel