Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store planer med ny bygning: Er nu klar til nedrivning af Palads

Af Michael Qureshi
Skitseforslag A: ”Klassisk Palads”. Foto PR
Skitseforslag A: ”Klassisk Palads”. Foto PR

Siden 1918 har bygningen på Axeltorv været en del af Københavns kulturliv.

Men nu er selve Palads-bygningen som vi kender den snart fortid. Det tyder alt på, efter at der nu er flertal i Københavns Teknik- og Miljøudvalg til at rive bygningen ned.

Det skriver Politiken.

De Konservative har ellers været fortalere for at bevare den ikoniske bygning, som siden 1926 har været ejet af Nordisk Film og i adskillige årtier fungeret som en biograf.

De Konservative har dog vendt på en tallerken og er nu klar til at stemme for en ny bygning.

Bedste løsning

Det er forslaget fra Cobe og Nordisk Film Biografer, som der er politisk flertal for.

“Vi har ikke ændret holdning, men vi har afsøgt alle muligheder. Nu mener vi, at det her er den bedste løsning,” siger Morten Melchiors, gruppeformand for Konservative i København, til Politiken.

Nordisk Film Biografer og Klara Karolines Fond Stiftet af Aase & Poul Gernes – i daglig tale kaldt Gernes-Fonden – har nu indledt dialog om skitseforslaget ”Klassisk Palads”, og om hvordan skitsen kan videreudvikles. 

Palads har en særlig plads i københavnernes hjerter, og det har debatten de seneste år bekræftet. 

Men for at der fortsat kan være en velfungerende biograf og levende plads på Axeltorv, er der behov for fornyelse.

Mange holder af bygningen

En fornyelse, der både kan skabe unikke biografoplevelser og fastholde udsmykningen og Gernes’ kunstneriske intention. 

”Palads er en bygning og biograf, som mange holder af, og det skal det blive ved med at være.

Det er nødvendigt, at vi fornyer biografen, så Palads kan leve op til biografgæsternes ønsker og behov og fortsat kan skabe storslåede filmoplevelser. 

Det er vigtigt for os, at alle kan se sig selv i det nye projekt, og derfor har vi fremlagt skitser, der holder fast i Palads’ særegne udtryk, mange er begejstrede for,” forklarer Asger Flygare Bech-Thomsen, CEO i Nordisk Film Biografer.

Del artikel

Andre læser også