Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Lalala fortsætter med takeaway efter succesfulde DinnerDays

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Årets store DinnerDays festival blev i år omdannet til takeaway grundet den daværende situation.

Flere restauranter deltog, og det blev en vinterferie fyldt med god takeaway over hele landet.

Èn af dem var Lalala på Christianshavn, og de vælger nu at køre videre i samme spor efter god respons fra mange, glade gæster.

Foto PR

God respons fra gæster

Efter god feedback fra deres loyale gæster under DinnerDays fortsætter Lalala med takeaway.

Det bliver dog ikke med den samme menu som i vinterferien, men deres dygtige kokke står i stedet klar med en ny 3-retters menu med mulighed for tilvalg fredag-lørdag.

”Vi havde ikke turde håbe på at vores skønne stamgæster havde savnet os så meget, som vi har savnet dem, men interessen var jo enorm.

I samarbejde med Dinnerbooking og vores gode leverandører har vi nu, forhåbentlig, fundet frem til den model, som kan hjælpe os, vores personale og leverandører videre igennem krisen.

Det kan holde os i gang og sørge for, at vi har noget at møde ind til. Det gør en kæmpe forskel for vores fremtid,” siger Andreas Malling, restaurantejer på Lalala.

Hver mandag bliver den nye menu for den pågældende weekend lagt op.

Foto PR

Menuen bliver naturligvis ærkefransk med klassikere som jomfruhummerbisque, braiserede svinekæber og de elskede franske desserter.

I restauranten kan du få hjælp til at slukke tørsten med et ekstra skønt vinudvalg parret til maden, og nappe hele friske vintertrøfler med hjem til rigtig gode priser.

Hvad: Takeaway fra Lalala
Hvor: Afhent på Strandgade 98, 1401 Christianshavn
Hvornår: Fredage og lørdage med afhentning fra kl. 16
Hvor meget: 3 retter for 295 kr. (mulighed for at tilføje add-ons)
Hvordan: Bestil her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også