Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Takeaway i København

København er et sandt paradis for madentusiaster og take away-elskere og hvad end du er til lækker sushi, en snasket burger, pizza eller noget helt fjerde, så har du det i København næsten altid lige indenfor rækkevidde!

Her på siden vil vi holde dig opdateret med nyheder og guide dig til Københavns bedste takeaway-restauranter – barren er sat højt og der er rigeligt med steder at vælge imellem. Dyk ned på siden – vi garanterer, at du ikke kan undgå at blive lidt lækkersulten!



I København er du i take away-himlen! 

Befinder du dig indenfor byens grænser, kan du næsten med garanti altid finde en burger-joint, et pizzeria eller sushirestaurant på nærmeste gadehjørne. Den nye take away kultur passer perfekt til en travl hverdag, hvor det hele nogle gange skal gå lidt stærkt og være lidt nemt. Hvad end du er til lækker tapas take away eller til den snaskede burger med fritter, så har du det altså indenfor rækkevidde i København. 

Takeaway behøver ikke at være usundt 

Der er sket meget indenfor takeaway de seneste år – heldigvis! En af de største nyere tendenser er alle de sunde alternativer, der har set dagens lys. Fastfood behøver altså hverken at fede eller give dårlig samvittighed længere og kan sagtens serveres for både børnene og weekendens middagsselskab.

Den sunde take away har vundet københavnernes hjerter og er kommet for at blive. Prøv for eksempel det populære fænomen pokébowls, der stammer fra Hawaii eller de mange forskellige asiatiske køkkener, der både giver varmen og kan spises med god samvittighed. Både veganske og vegetariske spisesteder bliver også mere og mere populære og udvalget heraf er stort. 

Take away bragt lige til døren – nemt nemt nemt! 

Idéen med take away er, at det skal være nemt. Nu er det blevet gjort endnu nemmere for dig – faktisk så nemt, at du ikke engang behøver at bevæge dig udenfor døren for at få mad længere. Du kan nøjes med at klikke din mad hjem på din smartphone og ellers læne dig tilbage og vente på at den bliver leveret – lige til døren! Det hjælper virksomheder som Just Eat, Wolt, Hungry.dk (og mange flere) dig med og virksomhederne er efterhånden så store, at du kan klikke hvilken som helst genre af take away hjem – hvad end du er til pasta, pizza, indisk takeaway eller noget helt fjerde eller femte.