Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mad, drinks og god musik: Populær strandbar lancerer lækkert sommerprogram

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Netop som Corona og forsamlingsforbuddet sendte en meget lang pil efter vores elskede livekoncerter denne sommer, sker der pludselig noget.

Halvandet på Refshaleøen inviterer nemlig til de første to intimkoncerter med middag og drinks, der naturligvis overholder alle restriktioner.

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her

Foto PR

Intimkoncerter med middag

Glæd dig til en lille bid af alt det du troede, du skulle undvære denne sommer.

På Halvandet kan du komme med til intimkoncert i smukke omgivelser, og den første finder allerede sted i morgen lørdag d. 20. juni.

“Vi vil gerne afholde nogle specielle events for københavnerne denne sommer, og vi starter med vores nye intimkoncert,” udtaler Lonnie Hjort fra Halvandet.

Her kan du opleve velkendte Outlandish og næste lørdag d. 27. juni er det Sko & Torp, der gæster Refshaleøen.

Til begge arrangementer kan du kombinere koncerten med velkomstdrink og en 3-retters menu inden musikken.

Menuen byder bl.a. på grønne muslinger til forret, langtidsbraiseret sødmælkskalv serveret på bund af glaserede rødder til hovedret og sommerrabarbertrifli og chokoparfait med appelsinknas til at runde af med.

Prisen er 700 kr. pr. person inkl. velkomstdrink, middag og koncert, og jo flere I er om bordet, jo billigere bliver det.

Alle koncerter afholdes siddende i deres store Kabelhal, der kan rumme 140 personer hver aften.

Læs også Staycation guide 2020: Her kan du bo på et lækkert hotel i København

Foto PR

Strandbar med DJ

Intimkoncerterne er dog ikke det eneste, der kommer til at finde sted på Halvandet denne sommer.

Strandbaren får jævnligt besøg af en DJ, og badezonen er det oplagte sted at hænge ud denne sommer – med en kold drink naturligvis.

Koncertprogrammet og billetsalget for 2021 er allerede åbent, og du kan få et lille smugkig lige her.

“Der udover er det muligt at leje vores store haller til div. arrangementer – altså mulighed for stort rum til hvilket som helst event, man kan have i tankerne.

Musik, standup, fest for dine nærmeste mm. er oplagt i vore store haller,” forklarer Lonnie Hjort.

Sommerstemningen er helt i top langt ude på Amager, og smukkere lokation med havudsigt findes muligvis ikke.

Hvad: Intimkoncerter på Halvandet
Hvor: Refshalevej 325, 1432 København K
Hvornår: Lørdag d. 20. juni gæster Outlandish og lørdag d. 27. juni gæster Sko & Torp. Middagen starter kl. 18 og ankomst til koncerten er kl. 20.45
Hvor meget: 700 kr. inkl. velkomstdrink og 3-retters menu. Prisen for ren koncert er 375 kr.
Hvordan: Find mere info og køb billet lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også