Sebastian om København før og nu: “Det var synd og skam, at det blev revet ned”

Der er flere muligheder for at opleve den danske musiker og komponist Sebastian i København i år.

Til efteråret spiller han med sit band i DR Koncerthuset, og om lidt indtager han scenen solo ved to koncerter i Glassalen i Tivoli.

Førstnævnte optræden på Amager er for længst udsolgt, men der er stadig billetter at få til koncerterne i Tivoli, som finder sted 28. og 29. juli.

Disse markerer, at det er intet mindre end 50 år siden, at Sebastian – eller Knud Torben Grabow Christensen, som han egentlig hedder til daglig – fik sit første faste engagement i Tivoli.

Det var begyndelsen på et langt og kærligt forhold til forlystelseshaven, og særligt i den forbindelse lærte han også København at kende.

MigogKbh har mødt Sebastian i Tivoli til en snak om nye og gamle tider i København samt de forestående koncerter, der forventes at blive noget helt særligt.

Trods sine mange optrædener i forskellige sammenhænge i Tivoli har Sebastian nemlig aldrig før givet koncert på netop denne scene.

Mit første møde med København var…
“Nok i 1967 eller 1968. Jeg tror, jeg gik på institution. Jeg havde gået på kostskole i Nordsjælland og kom her egentlig først omkring ’67.

Det første, jeg gjorde, var at gå i biografen, og jeg så to film om dagen. Det havde jeg ikke lige haft lov til eller mulighed for. Det var i Imperial. Det skulle jo være noget, ikke? Den var jo stor allerede dengang. I slutningen af 60’erne begyndte jeg så at komme i folk-klubberne.”

Jeg har en lang historik med…
“Tivoli. Jeg begyndte at spille ude i ’68 eller ’69, og der var et af de første steder Vise Vers Huset i Tivoli. Det lå henne ved vikingeskibskarrussellen. Dem, der medvirkede om aftenen, stod altid derude og gav et nummer inden. Det var mest på et sted, der hed I Mikroskopet, jeg var, men jeg kom altså også her i Tivoli.

Ovre på H. C. Andersens Boulevard var der et sted, der hed I Mikroskopet, som var arnested for folk-singers. Der havde jo været en scene i starten af 60’erne, som var meget Poul Dissing, Cæsar, Per Dich, Trille og så videre. De havde også noget dengang, som hed Folkeklubben, som jo så senere er blevet lånt af nogle andre.”

Senere besøgte jeg…
“Også Vise Vers Huset. Både i 70’erne og op igennem 80’erne. Jeg kunne godt lide den der hyggelige stemning, der var. Der var altid et publikum – også et stampublikum. Næsten altid fuldt hus. Det var synd og skam, at det blev revet ned.

I løbet af 80’erne begynder jeg at få koncerter her. Det var der, jeg havde de første bandkoncerter på Plænen. Jeg har en gammel video fra dengang, og det er sjovt at se publikum, for de sad ned på stole hele vejen fra den store scene og så helt ned til Koncertsalen. Det var før, det hed Fredagsrock. De koncerter har jeg gennem årene lavet en hel del af med skiftende besætninger.”

De senere år har jeg i København…
“Spillet meget i Koncertsalen. Jeg har jo haft en lang periode i 00’erne og 10’erne, hvor jeg var helt inde i musicalafdelingen. Især med Mastodonterne. Så jeg har set mange sider af Tivoli. Der var jo også nogle forestillinger som Skatteøen og Ronja Røverdatter.”

Nu er det Glassalen…
“For første gang. Jeg tror bare lige pludselig, at idéen kom op, fordi jeg har en stor bandturné senere på året, hvor jeg spiller i DR Koncerthuset, som allerede er udsolgt.

Men det er jo sådan en landsturné på omkring 20 koncerter. Så tror jeg, at det var mig, der kom med idéen om, at Glassalen kunne være en mulighed.”

Ved Tivoli-koncerten glæder jeg mig mest til…
“At afprøve, hvordan Glassalen har det med mig – og omvendt. Det bliver lidt af et eksperiment. Der er plads til flere, end jeg havde regnet med.

Jeg glæder mig meget til at prøve salen, men forhåbentlig kommer publikum, fordi de gerne vil, så jeg skal bare prøve at få det hele til at balancere.”

Nu afslører jeg jo sjældent…
“Mit repertoire. Men det bliver, i modsætning til en bandkoncert, meget fokuseret på de seneste plader og nogle af de største hits. Selvfølgelig er de kendte sange med – ”Du er ikke alene”, ”Når lyset bryder frem” og alle de gamle klassikere, men det er mere en entertainerkoncert, når jeg spiller solo.

Når jeg spiller med band, siger jeg meget få ord mellem numrene. Solo kan jeg godt finde på at komme med historier om, hvorfor jeg har lavet den her sang, og hvorfor jeg ikke bare kunne lade være. På nogle punkter er det måske lidt hyggeligere, men også koncentreret om fingerspil og guitar.”

I København har jeg prøvet…
“Alle former for koncerter. Også helt tilbage, hvor jeg den ene dag stod på et værtshus, og næste dag stod jeg på galopbanen i tårnet, eller alle mulige underlige steder. Også meget på gaden med hatten og på alle mulige værtshuse, der var dengang, og så selvfølgelig i Tivoli. Jeg har mødt publikum i alle mulige sammenhænge.”

Stamsteder har jeg…
“Ikke som sådan haft nogle af. Det har mere været der, hvor der var musik, eller vi skulle spille. Først senere er jeg begyndt at gå lidt på Statens Museum for Kunst, Glyptoteket og den slags. Glyptoteket har jeg brugt meget her de senere år – også når jeg har skullet lave interviews.

Jeg har haft mange år, hvor jeg har arbejdet på byens teatre. Altså Folketeatret, Gasværket og her i Tivoli. Så er der sådan noget som Bådteatret, Café Liva, som er et hyggeligt sted at komme. Jeg kan godt lide at sidde at få et eller andet på Nyhavn en gang imellem og glo på alle turisterne. Og så er der et par italienere, som jeg ynder at besøge. Blandt andet Da Claudio på Frederiksberg, hvor jeg holdt min fødselsdag for nogle år siden.”

Jeg har spillet meget i…
“De store koncertsale de seneste år. Tidligere var det blandt andet Huset i Magstræde og de små steder, hvor det startede. Jeg går sjældent ud for selv at høre musik, men når det er, er det også i det større koncertsale.

Det er mest, hvis store, internationale navne kommer forbi. Hvis Joni Mitchell for eksempel kommer. Eller Leonard Cohen. Da Bob Dylan spillede, gik jeg i pausen. På den ene side er han jo den største helt, og på den anden side har jeg det også sådan, at hvis Bob Dylan ikke gider i aften, så gider jeg heller ikke.”

Læs også: Shaka Loveless: “Det var en åbenbaring at spise der. Fantastisk sted!”

Jeg havde en lejlighed…
“På Frederiksberg i en periode. Der skrev jeg sange. Men mange af mine sange er også blevet til i studier her i København. Blandt andet i et studie ude på Strandlodsvej. Der kom jeg i mange år. Også på Nørrebro og på Dortheavej.

I øjeblikket bruger jeg meget tid i et studie, der hedder Soundscape Studio, på Frederiksberg. Der har jeg lavet de sidste fem eller seks af mine album.”

Jeg har arbejdet meget i…
“Cirkusbygningen – især med Mastodonterne. Det var dengang, hvor Københavns Kommune pludselig solgte den til Wallmans. Det var jeg godt nok ked af. Det kunne have været meget fedt, hvis de havde valgt at bruge den til større amatøropsætninger. Det her med lige pludselig at bruge den som natklub, synes jeg, var galt. Det var meget ærgerligt.”

Alle de der nye bygninger, som er skudt op…
“Kagedåserne, som vi er nogle, der kalder dem. Og så den der Industrien Hus, eller hvad det er, de kalder den. Det er eddermame grimt. Jeg har ikke særlig meget forstand på eller går særlig meget op i arkitektur, så jeg kan bare sige, at noget er grimt og noget er flot. Den er som regel ikke meget længere.”

Jeg er nok i virkeligheden…
“Lidt konservativ. Jeg kan godt lide at gå i Tivoli – også med børnebørnene. Jeg kan lide, at der er nogle ting her, som er ved det gamle. Noget må stadig gerne være ved det gamle på en eller anden måde.

Det er også en del af Tivolis tiltrækningskraft. Tilbage i tiden, altså 50’erne eller 30’erne, var der nogle ting, som var næsten det samme. Det har sin egen sjæl.”

Jeg kunne godt tænke mig, at København havde flere…
“Deciderede spillesteder. Dem er der ikke ret mange af. Måske også flere teatre, hvor der var plads til de ikke-professionelle. Eller hvor professionelle skuespillere, som ikke nødvendigvis lige havde pengene til det, kunne lave noget.

Det er lidt mærkeligt, at der ikke er flere regulære spillesteder. Du skal jo op i en vis billetpris for at kunne leje Tivolis Koncertsal eller noget i den dur.”