Flere snegle til folket: Populært bageri udvider til to nye bydele
Fik du læst vores store kanelsnegleguide? Ellers finder du den lige her.
Her var vi intet mindre end hele byen rundt og guffede kanelsnegle i mere end en måned – mums!
Èt af stederne i guiden var Umiddelbar på Østerbro, der blandt andet kan prale af at have snegle med frøsnapper, skovbær, mokka og cream cheese.
Nu udvider de forretningen med to nye bageri.
To nye bydele
Skal du ombord i Umiddelbars mange kanelsnegle eller andet bagværk, så skal du pt. til Østerbro, men det bliver der snart lavet om på.
I midten af juni overtager de nemlig Wintersprings lokaler på Store Strandstræde i Indre By, og i starten af juli åbner de på Strandvejen i Hellerup overfor Bog & Idé.
Begge nye bagerier bliver i samme stil som det på Østerbro, og her bliver du altså ikke skuffet.
”Vi bruger danske, økologiske råvarer, og så har vi har hele tiden fokus på at udvikle os,” fortæller Anders Venø, som er én af indehaverne af bageriet.
Mere end bare snegle
Deres mange, mange snegle er gode, men du finder også andre gode sager hos Umiddelbar.
De har nemlig et bredt udvalg af surdejsbrød, og så arbejder de meget cirkulært.
”Vi samarbejder med Mejnerts Mølle, som kan spore al deres mel fra en mark i Jylland.
Det brød, der ikke bliver solgt i bageriet, giver vi væk til gårde med grise, og så køber vi efterfølgende pålægget,” fortæller han.
Pålægget bliver så brugt i bageriet på brød og boller – og så bliver det mest ikke meget mere gennemført.
Hvad: Umiddelbar åbner to nye bagerier
Hvor: Store Strandstræde 16, 1255 København K og Strandvejen 161, 2900 Hellerup
Hvornår: Åbner i midten af juni og starten af juli