Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Succesfuldt makkerpar åbner ny restaurant: Glæd dig til vin og koreanske lækkerier på Vesterbro

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Vi kender lokalerne på Vester Farimagsgade 2 som tilhørende til Spaghetteria, men om bare en uge flytter der et nyt succesfuldt makkerpar ind.

Riccardo Marcon (tidl. 108) kender vi allerede fra den lille, populære italiener, Barabba, på Store Kongensgade, men lige om lidt udvider han med en ny restaurant i samarbejde med kokken, Youra Kim (tidl. Noma).

Navnet er Propaganda, og det bliver både en bottleshop, en vinbar og et hverdags ’hang-out’ til de lokale, hvor du kan sætte tænderne i et par mindre koreanske retter allerede fra kl. 12.

Det succesfulde makkerpar bag den nye restaurant på Vesterbro. Foto PR

Mødte hinanden på Barabba

Det rutinerede makkerpar, der står bag den nye restaurant på Vester Farimagsgade, har begge en solid portion erfaring fra både udenlandske og kendte, danske restauranter som Noma og 108, men mødte egentlig hinanden første gang på Barabba – som Riccardo Marcon åbnede tilbage i 2017.

Her opdagede de, at de har en del til fælles, og det blev startskuddet til Vesterbros nye koreanske restaurant og vinbar.

Med noget, der ligner normale butiksåbningstider bliver Propaganda både din daglige bottleshop, når du mangler en flaske til aftensmaden men også et sted, hvor du lige stikker hovedet ind, når du bliver lækkersulten på farten.

Riccardo Marcon er født i Venedig, så mens vi på Barabba får lov til at smage hans italienske rødder, så bliver det i stedet Youra Kims bagland, der kommer til at dominere på Vester Farimagsgade.

Youra Kim er opvokset i Sydkorea, så på menuen finder du både nudler, kimchi, sando og andre koreanske lækkerier.

”I mange år var det at arbejde i et køkken som at være en del af en maskine, der ikke rigtig var i forbindelse med gæsterne. Da jeg kom til København, serverede jeg den mad, jeg lavede og snakkede med gæster hver dag.

Ironisk nok er det i Danmark, hvor jeg har genoprettet forbindelsen til mine koreanske rødder. Teknikkerne og smagene fra den mad, som jeg voksede op med er blevet min inspiration, mens det samtidig får økologisk og kreativt indspark fra København,” fortæller Youra Kim (oversat).

Der bliver simpelt – men godt – og traditionelt serveret over en disk.

Foto PR

Handler om mennesker

Med to så dygtige mennesker bag den nye restaurant er der vist egen tvivl, om at niveauet på mad og drikke bliver højt, men for Riccardo og Youra handler det mindst lige så meget om gæsterne.

De drømmer om at skabe et sted, hvor du kan tage venner og familie med på en helt normal (og måske kedelig) hverdag og blot nyde lidt god mad og vin lige rundt om hjørnet.

”For mig handler det hele om menneskerne. De er grunden til, at jeg elsker mit liv og mit job. Det er hele motoren for hvad, der holder mig kørerne,” forklarer Riccardo Marcon (oversat).

Propaganda skal være til for de lokale og for lokalmiljøet, og derfor fås menuen også som takeaway, hvis du hellere vil slå dig ned i sofaen derhjemme.

Hvad: Propaganda
Hvor: Vester Farimagsgade 2, 1606 København V
Hvornår: Åbner d. 27. december 2021. Herefter onsdag til søndag fra kl. 12-00 (cirka)
Hvor meget: Under 160 kr. pr ret
Hvordan: Book her

Del artikel

Andre læser også