Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Restaurantstøtten er massiv og den hjælper: Flere giver også drikkepenge

Af Rasmus Kramer Schou
Takeaway levering Coronakrisen PR Foto
Takeaway levering Coronakrisen PR Foto

Vi vidste det jo egentlig godt.

Men det er virkelig dejligt at få bekræftet – vi har verdens bedste læsere, som vil kæmpe for at vores fantastiske københavnske restauranter også er her EFTER corona.

Jeres støtte er uvurderlig.

Den er massiv – og den hjælper virkelig i en svær tid. Mange læsere har decideret lagt et fast ugentlig beløb af i budgettet til takeawaymad 2-3 gange om ugen.

Læs også: Opråb: Støt restauranterne på de her 4 måder

Takeaway levering Coronakrisen PR Foto

Gavmilde kunder

Og tal fra Roomservice.dk bekræfter blot at I er både betænksomme, forudseende og gavmilde.

Den københavnske gourmet takeaway-tjeneste Roomservice.dk har nemlig indført en mulighed for, at kunderne kan støtte deres favoritrestaurant direkte med drikkepenge.

Man kan valgfrit vælge om man vil give 25, 50 eller 100 kroner i drikkepenge, hvis man har lyst til at hjælpe sin favoritrestaurant yderligere. Penge, der går ubeskåret til restauranten.

”I en tid som denne er det ekstra vigtigt, at vi står sammen i erhvervslivet. Vi vil meget gerne hjælpe restauranterne, så godt vi kan, sammen med vores kunder,” siger Malene Wagner, direktør i Roomservice.dk.

Læs også: CORONA-GUIDE: De her lokale restauranter tilbyder nu takeaway

Takeaway levering Coronakrisen PR Foto

Mange giver drikkepenge

Drikkepengefunktionen blev tilføjet mandag eftermiddag, og kunderne er allerede begyndt at benytte det nye tiltag.

Næsten 20 procent af alle ordrer har det seneste døgn indeholdt drikkepenge til restauranterne.

”Kunderne er utroligt gavmilde, og det er fantastisk, hvis vi med det nye tiltag kan skabe bro over til de trængte restauranter, så de kan komme blot en smule lettere igennem denne tid,” siger Malene Wagner.

Roomservice.dk leverer mad fra mere end 70 forskellige københavnske restauranter.

Læs også: CORONA-GUIDE: De her lokale restauranter tilbyder nu takeaway

Del artikel

Andre læser også