Efter udsolgt koncert i Parken: Suspekt annoncer kæmpe hit-koncert på Refshaleøen

Det er ikke mange måneder siden, at Suspekt indtog Parken til et brag af en koncert med 47.000 tilskuere og et hav af gæsteartister.
Nu annoncerer de endnu en giga koncert i København. Det skriver de i en pressemeddelelse.
Den 30. august 2024 indtager Suspekt nemlig Refshaleøen, hvor der ifølge gruppen selv vil være mulighed for at høre 20 års hits fra alle album lige fra ‘Ingen Slukker the Stars’ frem til dette års ’Ancient Aliens’.
“Vi kommer til hovedstaden med et helt spændstigt festorama!
Vi har sørget for masser af ståplads, så vi kan få jer alle sammen ned og mose rundt og drikke dejlige shotsrør i sommervarmen, mens vi smider tøjet mellem hinanden”, lyder det fra trioen i en pressemeddelelse.
Til den store koncert på Refshaleøen får du også fornøjelsen af flere opvarmningskunstnere, der endnu ikke er annonceret.
Det er heller ikke meldt ud, hvornår billetterne bliver sat til salg.
Billetprisen bliver 495 kroner.