MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Bliver stort: Kendt tegnefilm forvandles til musical på københavnsk teater

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Det Ny Teater, PR
Foto: Det Ny Teater, PR

På Det Ny Teater i København er de mestre i at skabe musicalmagi.

Nu kaster teatret sig over endnu en stor forestilling, og denne gang skal en kendt tegnefilm fortolkes.

Det Ny Teater har i flere dage talt ned til onsdag 23. januar og lovet, at sløret for den nye musical, som kommer til at spille i efteråret, ville blive løftet.

Det er nu sket, og dagens store nyhed er, at teatret forvandler historien om “Anastacia” til en storslået forestilling fyldt med musik.

Danmarkspremiere til efteråret

Du kender sikkert fortællingen om Anastacia fra den populære tegnefilm af samme navn, og når der fyres op for den nye musical til efteråret, kan du se frem til at høre kendte sange som “Once Upon a December” og den Oscar-nominerede “Journey to the Past”.


Forestillingen får danmarkspremiere 19. september, og Det Ny Teater lover, at det bliver med både en gribende og dramatisk handling, overdådig scenografi og stærke karakterer.

I hovedrollen kan du opleve Emilie Groth, og på rollelisten er desuden Mathias Hartmann Niclasen, Julie Steincke, Kim Hammelsvang, Mikkel Hoé Knudsen og Marianne Mortensen m.fl.

“Anastacia” fortæller historien om den unge pige Anya, som bliver fundet med hukommelsestab i Skt. Petersborg.

Hun søger hjælp hos to småsvindlere ved navn Dmitri og Vlad, og da de hører, at enkekejserinden, den tidligere danske prinsesse Dagmar, fra sit eksil i Paris har udlovet en dusør til den, der kan finde hendes barnebarn Anastasia, lægger de en plan.

Dette bringer dem ud på en dramatisk rejse til 1920’ernes glamourøse Paris, og de bliver forfulgt af en nådesløs sovjetisk kommissær, der er fast besluttet på at bringe Anastasia til tavshed.

Forestillingen er egnet for alle fra syv år og opefter.

Billetterne er allerede i salg. Se mere her.

Husk, at du altid kan finde inspiration til aktiviteter i København i MigogKbh’s smarte event-kalender.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien