Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vildt til Jul i Tivoli: Her kommer der kæmpe juletræ iklædt Swarowski-krystaller

Af Michael Qureshi
Her fra Zürich
Her fra Zürich

Lige nu kan du opleve en fantastisk Halloween i Tivoli.

Men allerede nu er vi flere, der glæder os til deres berømte julemarked, som plejer at være et af de hyggeligste steder i København op til jul.

I dag har Tivoli så afsløret en spændende nyhed.

Den globale krystal og smykkeproducent Swarovski indgår partnerskab med Tivoli i forbindelse med årets julesæson.

Tivoli bliver dermed Swarovskis hidtidige største juleshowroom i Skandinavien.

Udover etablering af pop-up-shop i samarbejde med keyclubco.com bliver der for første gang nogensinde i Danmark placeret et knap 10 meter højt juletræ iklædt Swarovski krystaller til en værdi af 1 mio. kroner.

Træet kommer til at stå i springvandet foran Nimb Hotel og bliver med sine 3000 krystaller en del af nyhederne under Jul i Tivoli fra den 16. november til den 5. januar 2020.

 Swarovski er berømmet og prisbelønnet for deres design.

Designvirksomheden blev grundlagt i 1895 i Østrig og er kendt for deres krystaller af høj kvalitet af produkter indenfor smykker, brugskunst og belysning.

Swarovski er en verdensomspændende designvirksomhed med ca. 3.000 forretninger fordelt i 170 lande og har det seneste år haft en årsomsætning på ca. 3,5 milliarder Euro.

keyclubco.com er en dansk webshop med masser af medlemsfordele og et unikt showroom i København og et sortiment med mere end 100 brands og en produktlinje der inkluderer all fra tøj til håndtasker, beauty produkter samt interiører.

Foto PR

 Juletræ med 3000 krystaller rykker ind foran Nimb

Foran Hotel Nimb placeres et funklende juletræ, der pyntes med over 3.000 krystaller til en værdi af ca. 1 million kroner. Det er første gang, at danskerne stifter bekendtskab med et Swarovskis juletræ.

Siden 1991 har de funklende ikoniske juletræer fra Swarovski bl.a. betaget publikum foran Rockerfeller Center i New York, Hovedbanegården i Zurich, Paris og i Galleria Vittorio Emanuelle ll i Milano samt i en række andre storbyer.

Juletræet foran Nimb bliver iklædt Clear Krystal, der får et særlig eksklusivt nordisk look.

Hayley Quinn, Administrerende direktør Swarovski – UK, Irland og Norden siger;

“Som et brand, der er er essensen af julen og kendt verden over for sine årlige juleophæng, er det en særlig glæde at indgå dette samarbejde med Tivoli om dekoration af årets juletræ, så vi ser frem til at få Jul i Tivoli til at funkle endnu mere.”

Tivoli glæder sig

Hos Tivoli glæder direktør Lars Liebst sig over de kommende tiltag.

“Samarbejdet med Swarovski falder godt i tråd med de kvalitetsoplevelser, som Tivoli gerne vil betage sine gæster med.

For både Swarovski og Tivoli er der et stort potentiale i samarbejdet.

Vi er overbeviste om, at rigtig mange af gæsterne til Jul i Tivoli  får et foto af dem selv og juletræet med hjem på kamerarullen til deres julehilsen på Instagram.”

Tivolis udviklingsafdeling har været på studietur hos Swarovskis hovedkvarter i Østrig og det kommer til at tage 3 dekoratører 10 arbejdsdage at gøre træet klart til Tivolis gæsterne.

Der vil under hele perioden være skærpet opsyn med juletræet.

“Jeg har i alle de år som designer i Tivoli, drømt om at få et Swarovski juletræ. Nu lykkedes. Det har været en helt fantastisk rejse med et inspirerende samarbejde mellem Swarovski i Wattens, Østrig og vores design afdeling,” siger Tivolis designchef Jacob Helenius.

Gæsterne vil fortsat kunne opleve det ikoniske juletræ med over 12.000 lyspunkter foran Koncertsalen.

Åbner Swarovski-butik i forlystelseshaven

Swarovski bliver også medlem Tivoli Erhvervsklub og etablerer en særlig pop-up shop foran Nimb, hvor Havens gæster kan se et særligt udvalgt sortiment inden for ornamenter og interiører.

Pop-up shoppen etableres i samarbejde med en lokal partner i skikkelsen af Sebastian Schledermman, stifteren af keyclubco.com – en online medlemsbutik med et stort sortiment.

Del artikel

Andre læser også