Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vintage i Vega: Shop retrolækkerier til kæmpe tøjmarked

Af Kaspar Mørk Arianto
Foto: VIntage Social / Facebook
Foto: VIntage Social / Facebook

Hvis du er typen, der er mere til trompetbukser, pin-up-kjoler og korsetter end den sidste nye mode, så findes der det perfekte tøjmarked netop for dig.

Stilnørderi og modehistorie galore

København Vintage arrangeres af de stilbevidste damer fra Vintage Social, der – med egne ord – er ”et mangfoldigt modeunivers for skattejægere, vintageentusiaster og alle andre med den mindste hang til glamour, stilnørderi, tøjmagi og modehistorie.”

2019-udgave af den populære tøjskattejagt afholdes på søndag den 31. marts fra kl. 11 til 17.

Her er det 35 af de bedste vintagebutikker fra Danmark og Sverige, der sælger ud af deres godter og ekspertise.

Læs også: Her er 5 af de bedste caféer på Vesterbro


Køb tøj, tilbehør og møbler

Du vil med andre ord kunne gå på opdagelse blandt en masse lækkert og originalt vintagetøj fra perioden 1920 til 1979.

Hertil kommer en perlerække af accessories, samt et mindre udvalg af vintagemøbler til dig, der helst vil drikke chardonnay kl. 11 om formiddagen derhjemme på en sofa fra samme æra som natkjolen, du har på.

Læs også: Pandaerne kommer: Fra den 11. april er dømt sort/hvid nuttethed i Kbh

De såkaldte VIP-billetter til markedet, som giver forlomme i køen og inkluderer en goodiebag er allerede udsolgt, men det er stadig muligt at købe en almindelig billet både i forsalg og i døren.

PS. Hvis du bliver småsulten af alle de nostalgiske tøjindkøb, kan du smovse tærter fra The American Pie Company, som i dagens anledning flytter kulhydratkærligheden direkte ind i Vegas hjertekule.

Hvad: København Vintage 2019
Hvor: Vega, Enghavevej 40, 1674 København K
Hvornår: Søndag den 31. marts kl. 11-17
Hvor meget: 75 kr. i entré
Hvordan: Billetter i døren eller i forsalg via dette link

Del artikel

Andre læser også