Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vis alle dine tricks: Kom med til Danmarks største bordfodboldturnering

Af Astrid Mernild

Kribler det i fingrene, når du ser et bord med bordfodbold? Og har du stadig et par tricks i ærmet, når det kommer til at spille det legendariske spil?

I Korsgadehallen på Nørrebro i København bliver der dette efterår afholdt DM i bordfodbold, som er Danmarks største bordfodboldturnering, og alle er velkomne.

Danske verdensmestre kommer og spiller, og lige meget om du er en nysgerrig nybegynder eller en garvet bordfodboldspiller, så er alle spille niveauer velkomne.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Hvis du drømmer om at være med til DM i bordfodbold, så skynd dig endelig at tilmelde dig.

Det anbefales, at man tilmelder sig på forhånd, men du kan også sagtens tilmelde dig på selve dagen.

Tilmelding foregår online her – ellers kan du tilmelde dig ved dommerbordet i Korsgadehallen senest 30 minutter før turneringsstart.

Det koster 100 kr. per person at deltage i en Open disciplin.

Til arrangementet behøver du hverken frygte for at tørste eller sulte.

Der er sørget for en velassorteret bar, hvor man kan købe kolde fadøl, sodavand, vand, snacks, og frugt til studievenlige priser, og så er der adskillige muligheder for at købe mad i nærheden af Korsgadehallen.

Læs om hele programmet og tuneringen her.

Hvad: DM i bordfodbold
Hvor: Korsgadehallen, Korsgade 29, København N
Hvornår: Fredag 7. oktober og Lørdag 8. oktober

Del artikel

Andre læser også