ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

32,5 millioner: Bjarke Ingels køber millionvilla på Strandvejen

Af Redaktionen
Bjarke Engels
Bjarke Engels

Strandvejen, der strækker sig langs kysten nord for København, er den absolut dyreste vej at købe bolig på i Danmark. 

Det er da heller ikke småpenge, den verdensberømte arkitekt Bjarke Ingels har betalt for sit nye hus, der netop ligger på den eksklusive vejstrækning. 

Det skriver boligmediet Boliga.dk

Ingels, der er manden bag arkitektgruppen BIG, har nemlig givet intet mindre end 32,5 millioner kroner for sin nye strandvejsvilla, som han ifølge det netop tinglyste skøde købte i september udenom det offentlige boligmarked. 

Huset er fra 70’erne og har knap 250 kvadratmeter bolig fordelt på fem værelser – og så ligger den i Klampenborg på den ”rigtige side af Strandvejen” helt ned til Øresund. 

Sidst, boligen blev handlet, var i 2014, og dengang skulle køberen af med knap 27 millioner kroner. 

Endnu en til samlingen

Udsigtsvillaen på Strandvejen er endnu en tilføjelse til arkitektens port folio af boliger over hele verden: 

Ifølge Boliga.dk har Ingels nemlig også adresse i New York, hvor han ejer ikke en, men to penthouselejligheder i Brooklyn – den nyeste tilføjelse købte han ifølge New York Post tilbage i maj. 

I København bor han i en gammel norsk færge, som er blevet ombygget til en liebhaverhusbåd. Han har også et hus i Barcelona i sin kone; designer og arkitekt Rut Oteros hjemland. 

BIG – Bjarke Ingels Group – blev grundlagt i 2005 af netop Ingels. I dag har de kontorer i både København, New York, Barcelona, Shenzhen og London.

På cv’et er blandt andet 8-tallet i Ørestad, Søfartsmuseet i Helsingør og Pandahuset i Københavns Zoo. 

Se mere om Ingels nye Strandvejsvilla her

Del artikel