Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Weekendguide: 5 hyggelige ting du kan opleve i København netop nu

Af Mathilde Mågård Hansen
Light & Space på Copenhagen Contemporary. Foto: Florian Holzherr
Light & Space på Copenhagen Contemporary. Foto: Florian Holzherr

Så er weekenden atter lige om hjørnet, og på trods af blæst og kulde – så skal vi nok hygge os alligevel.

Kulturlivet er nemlig genåbnet, så det er en oplagt mulighed for at nyde et par timer i godt selskab inden døre.

Vi guider til fem hyggelige events i weekenden lige her. Også til dig, der gerne vil have en smule frisk luft.


Foto: Jens Peter Engedal

Unik smykkeudstilling

Udstillingen ”En dronnings smykkeskrin – 50 år på tronen fortalt i smykker” vises på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg, og den skal du selvfølgelig opleve.

På udstillingen vil man kunne se mere end 200 smykker, og der vil både være kendte og mindre kendte af slagsen at se.

Hvert smykke i udstillingen gemmer på en historie og refererer til en eller flere private eller officielle begivenheder i Dronningens 50-årige regeringsperiode.

Udstillingen er en del af Kongernes Samling på Amalienborgmuseet, og den kan ses frem til 23. oktober 2022.

Hvad: En dronnings smykkeskrin – 50 år på tronen fortalt i smykker
Hvor: Christian VIII’s Palæ, Amalienborg Slotsplads 5, 1257 København
Hvornår: Kan opleves til 23. oktober 2022


Arkivfoto

København Stumfilmfestival

I den tredje udgave af København Stumfilmfestival sætter de fokus på film fra de nordiske lande.

København Stumfilmfestival er en festival for alle og en festival, der præsenterer såvel klassikere som mindre kendte værker og genfundne filmstrimler.

Alle programmets film bliver introduceret og de fleste bliver ledsaget af levende musik ved stumfilmpianisterne Stephen Horne, Ronen Thalmay og Lars Fjeldmose.

Køb billetter her.

Hvad: København Stumfilmfestival
Hvor: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K
Hvornår: Indtil d. 23. januar 2022


Robert Irwin, Light and Space (2007). Collection Museum of Contemporary Art San Diego. Museum purchase with funds from the Annenberg Foundation, 2007.47. © Robert Irwin / Artists Rights Society (ARS), New York

En verden af lys og farver

På Copenhagen Contemporary kan du træde ind i en verden af lys, farver og fascinerende installationer, når museet på Refshaleøen stiller skarpt på den amerikanske Light and Space-bevægelse.

Udstillingen breder sig over museets fem haller og i alt 5.000 m², og den rummer værker skabt af en lang række verdensstjerner fra den internationale kunstscene.

Her kommer man både omkring lys- og installationskunst med rødder i 1960’ernes Californien og helt nye værker.

Fælles for værkerne er, at kunstnerne bag dem har eksperimenteret med lys, rum og farver.

Læs mere på copenhagencontemporary.org.

Hvad: Light & Space
Hvor: Copenhagen Contemporary, Refshalevej 173 A, København K
Hvornår: Genåbner onsdag 19. januar. Kan opleves til 4. september 2022


Nu kan du tage en interaktiv podcast om H.C. Andersen i ørene og gå en tur i Frederiksberg Have. Foto: PR

H.C. Andersen-vandring i Frederiksberg Have

Hvis du troede, at du skulle helt til Odense for at gå i H.C. Andersens fodspor, kan du godt tro om igen.

Nu kan du komme på en interaktiv gåtur i hovedstaden og blive klogere på den berømte digter og byens historie.

En ny H.C. Andersen-vandring foregår i Frederiksberg Have, hvor man alene eller sammen med andre kan begive sig ud på en gåtur med underholdning i ørene.

Lydfortællingen lytter du til via en app, som bruger din lokation til at guide dig fra punkt til punkt i haven, og forskellige steder i den grønne oaser gemmer sig interessante historier.

Oplevelsen egner sig for alle fra 15 år og opefter, og gåturen tager en til to timer at gennemføre.

Læs mere her.

Hvad: “Vejen til drømmene”
Hvor: Frederiksberg Have
Hvor meget: 99 kroner


Foto PR

Spis döner som i Berlin

Får du også daglige abstinenser efter en ægte döner kebab, når du har besøgt Berlin, så er der (endelig) gode nyheder.

København har nemlig fået sin helt egen döner biks, der laver din kebab præcis, som den skal være.

Nærmere bestemt på Sundevedsgade på Vesterbro.

Her er Berlin Döner Kopenhagen åbnet, og de laver sprødt og dampende fladbrød smurt med kräuter,- knoblauch eller scharfdressing pakket med fine skiver af det helt rigtige letmarinerede kalvekød og dertil frisk rødkål, zittauer, urter, agurk, tomat og iceberg.

Helt som på Kreuzberg.

Hvad: Berlin Döner Kopenhagen
Hvor: Sundevedsgade 38, 1751 København V
Hvornår: Åben hver dag fra kl. 12-20
Hvor meget: 60 kr.

Del artikel

Andre læser også