MigogKbh guider: De 6 bedste steder med luksuriøs takeaway

Mens vi stadig går og drømmer os tilbage til hvide duge, flere rækker bestik og vinglas på stribe, så må vi tage oplevelsen med hjem i stedet.
Mange af byens restauranter har omstillet deres koncepter til takeaway, og adskillige gourmetrestauranter er ingen undtagelse.
Vi har fundet fem af de allerbedste, så skal aftenens menu være en smule mere lækker, end den plejer – så kan det anbefales at tjekke dem ud.

À terre
MigogKbh var mildest talt begejstrede, da vi testede takeaway fra den franske favorit i Tordenskjoldsgade.
Det er næsten magisk hvordan Yves og hans dygtige kokkeelever formår at proppe så smag ind i de tre lækre retter, som du selv står for at opvarme og tilberede færdige derhjemme.
Menuen skifter hver uge, og prisen er latterligt lav i forhold til kvaliteten.
Hvor: Tordenskjoldsgade 11, 1055 København K
Hvor meget: 375 kr. pr. person for tre retter plus brød og smør
Hvordan: Bestil her

Marchal
Den gamle hvide dame på Kongens Nytorv har også sadlet om til takeaway.
Menuen er lige præcis så fremragende, som du kan forvente af d’Angleterre og deres Michelin-restaurant, Marchal, og det siger altså ikke så lidt.
Alt er færdiglavet og klar til servering ved afhentning, men det er dog muligt at genopvarme de varme retter igen såfremt der måtte være behov for det.
Alle æskerne har nemlig labels med instruktioner til dette på hver.
Hvor: Kongens Nytorv 34, 1050 København K
Hvor meget: Priserne starter på 85 kr. på de kolde retter og 185 kr. for hovedretterne
Hvordan: Bestil her

Koan
Kristian Baumann (tidligere Restaurant 108) kan altså noget med smage – det kan han bare.
Heldigvis for os madglade personer, så kan han også noget med takeaway, og hans nye pop-up, Koan, på Refshaleøen er klar til at forsøde din aften.
Menuen skal færdiggøres derhjemme, men til gengæld slipper du også ”kun” 500 kr. for noget af de allerbedste byen har at byde på lige ny.
Hvor meget: 5 retter med petit fours, gift voucher og levering i København K, Ø, V, N, NV, S, SV, Valby, Frederiksberg, Hellerup, Charlottenlund and Gentofte for 500 kr.
Hvordan: Læs mere og bestil her

Brace
En af Københavns bedste italienske restauranter hedder Brace.
Deres kokke har skabt et velsmagende udvalg af ”comfort food”, som du kan købe som take-away.
Retterne er enklere end deres sædvanlige stil, men altid med sjælen fra Brace.
Pastaretterne og supplien (friteret risottokugle) færdiggøres derhjemme i nogle få nemme trin, så du kan nyde din mad så frisk og veltillavet som muligt (instruktionerne er inkluderet).
Alle andre retter er anrettet og klar til at blive nydt.
Hvor: Teglgårdstræde 8A, 1452 København K
Hvor meget: 4 retter for 495 kr.
Hvordan: Bestil her

Restaurant AOC
En anden stærk spiller er Michelin-restauranten, AOC, i Dronningens Tværgade.
De kører en ugentlig 3-retters menu til 550 kr. – ret simpelt koncept men vanvittigt lækker mad.
Menuen kan kun bestilles til weekenden, og den har det med at blive udsolgt på bare et splitsekund, når den lægges op mandag morgen kl. 10.
Her kan vi altså anbefale at sidde klar ved tasterne, for menuen spiller uden tvivl og er absolut takeaway i den allerbedste klasse.
Hvor: Dronningens Tværgade 2, 1302 København K
Hvor meget: 3 retter for 550 kr.
Hvordan: Bestil her

Radio
Den lille restaurant, Radio, overfor det gamle radiohus ved Forum er absolut ét af de bedste bud i klassen ”affordable luxury”.
De har både lidt ala carte retter, men du kan også vælge menuen med 4 retter med brød og smør for 405 kr. pr. snude.
Radio følger altid sæsonen i køkkenet, og selv til takeaway bliver menuen skiftet hver uge.
De varme retter kræver en smule tilberedelse derhjemme, men det er ikke noget, som ikke kan klares (selv) efter en flaske vin.
Hvor: Julius Thomsens Gade 12, 1632 Kobenhavn V
Hvor meget: 4 retter med brød og smør for 405 kr.
Hvordan: Bestil her