9 retter for 450 kroner: Populær italiensk restaurant hiver ny Michelin-kok ind

I juli sidste år åbnede den italienske restaurant, Osteria Nana, på Store Kongensgade.
Den bliver hurtigt et hit blandt andet på baggrund af deres lækre hjemmelavede pasta og deres helt egen burrata-bar.
Nu er restauranten klar til at tage næste skridt, og de har derfor ansat den tidligere køkkenchef for Michelin-restauranten, Era Ora, til at køre det højtelskede italienske køkken.

Få en forsmag
Osteria Nana fik sidste år en hård opstart på grund af Corona, men nu er den italienske restaurant klar til at gøre et comeback af de helt store.
Den næste måned kan sultne og nysgerrige gæster få en forsmag på, hvad der venter til efteråret, når restauranten for alvor slår dørene op med Michelin-kokken, Antonio di Criscio, ved roret.
Som en del af restaurantens ’soft launch’ kan gæster de næste 14 dage prøve det bedste fra Antonios italienske hånd til den nette sum af 450 kroner.

Her får man ni retter over fem serveringer, der inkluderer alt fra marineret makrel med burrata, til ravioli med ragu af aubergine og ikke mindst ZUCCHINI ALLA SCAPECE med mandel pesto.
Bag Osteria Nana står samme ejere, der også ejer District Tonkin, BUKA og Salon de Annam.
Du kan booke bord på Osteria Nana og få en forsmag på den nye menu lige her.
Hvad: Osteria Nana
Hvor: Store Kongensgade 70, 1264 København K
Hvornår: Åbent tirsdag-lørdag fra kl. 18-22. Tilbuddet gælder kun den næste måned
Hvordan: Læs mere og book bord her