Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den perfekte kombi: Giv den gas til festligt champagne-bingo ved Nyhavn

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto PR, Instagram
Foto PR, Instagram

Lige ved Nyhavn ligger et af byens absolut sjoveste kælderlokaler.

Navnet er Nyhavns Champagnebodega, og som det afslører, er her masser af boblende herligheder på flaske.

I Champagnebodegaen er de fulde af gode ideer.

En af dem kan du opleve, når de mikser to herlige ting på helt genial vis.

De tager simpelthen noget af det mest oldschool pensionisthygge og kombinerer det med den diametrale modsætning – nemlig bingo og den dekadente drik champagne – og vupti, så har man opfundet champagne-bingo.

Foto PR

Tre gode glas bobler

I kælderen, som har et kæmpe udvalg i champagne, holder man skarpt fokus på kvalitetschampagne fra mindre producenter, og her kan du få masser af gode dråber i glasset.

Også mens du spiller bingo.

Flere datoer henover sommeren kan du tage vennerne, dine date eller din roomie med til en festlig omgang champagne bingo banko, og du er naturligvis inviteret med.

Er din foretrukne dato udsolgt, så afholder de også lignende events hos deres søsterbar, Champagnekælderen, ved Søerne.

For 348 kroner får aftenens gæster tre glas champagne, hvortil der medfølger en kort præsentation og tre bingo-plader.

Billetter kan købes lige her.

Hvad: Champagne-bingo hos Nyhavns Champagnebodega
Hvor: Lille Strandstræde 10, 1254 København K
Hvornår: Flere datoer i løbet af foråret

Del artikel

Andre læser også