Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

100.000 samles i København: Sådan påvirker Copenhagen Marathon trafikken

Af Michael Qureshi
Foto: Sparta
Foto: Sparta

Hele København kommer til at summe af liv på søndag d. 14. maj, når Copenhagen Marathon skydes i gang fra morgenstunden.

Der er markante ændringer ved årets største løb i Hovedstaden.

I år introducerer Copenhagen Marathon en ny og forbedret rute, som folder sig ud mere centralt i København og er dermed også mere publikumsvenlig.

Med omlægningen er ruten tilmed gjort hurtigere.

Derfor håber arrangørerne fra Sparta Atletik & Løb på nye løbsrekorder, der skal bekræfte Copenhagen Marathon som ikke bare det vigtigste, men også hurtigste maratonløb i de nordiske lande.

Da Berhane Tsegay fra Eritrea i fjor krydsede målstregen i 2:08,23 timer, var der således tale om den hurtigste maratontid nogensinde i de nordiske lande.

Løbsrekorden hos kvinderne stammer også fra i fjor, hvor kenyaneren Helah Kiprop bare skulle bruge 2:24,10 timer på at tilbagelægge de klassiske 42,195 km.

Vildt felt med i år

”Det er altid en stor oplevelse at se nogle af verdens bedste løbere folde sig ud.

Og vi er stolte af, at vores lille hovedstad har etableret sig på den store, internationale løbescene med et så stærkt elitefelt, som vi har i år.

Og med den nye rute ser vi ind i nogle endnu hurtigere tider end tidligere,” lyder det fra Dorte Vibjerg, administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb.

Helt naturligt så påvirker det store løb også trafikken i det centrale København.

Mange centrale gader spærres

Den 14. maj 2023 – når Copenhagen Marathon afvikles – er hele marathonruten spærret for trafik mellem kl. 7:00 – 16:30.

Rutedelen på Frederiksberg er dog kun lukket fra kl. 9.00-13.30.

Indre by, Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Frederiksberg er derfor påvirket af flere trafikændringer og parkeringsforbud på race day.

Du kan bruge rutekortet til at orientere dig i parkerings- og trafikaleforhold på din rute. Det finder du lige her.

De over 12.000 deltagere kommer både til at krydse Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg, Vesterbro og Indre By, og derfor er det veje som Østerbrogade, Store Kongensgade, Strandboulevarden, Vesterbrogade og Kalvebod Brygge, der er spærret i perioden.

Selv hvis marathonruten er tom på et givent tidspunkt, er det ikke tilladt at køre på ruten, før alle afspærringer er fjernet.

Gaderne på løberuten genåbner, efterhånden som løberne passerer forbi.

Arrangørerne beder trafikanter respektere afspærringerne, som opretholdes, indtil det igen er sikkert at lade biler køre ind på ruten.

Alle gader vil senest være åbne kl. 16:30.

Påvirker også cyklister og gående

Det er ikke kun dem i bil, som skal være opmærksom. Det vil også påvirke både cyklister og gående.

Det er ikke tilladt for fodgængere og cyklister at færdes på ruten, men det er muligt at krydse ruten, når der ikke er løbere.

Flere strækninger er dog fuldt hegnet, så man skal gå lidt langs ruten, før man kan krydse den. Følg altid instruktioner fra løbets officials, når du krydser ruten.

Vær opmærksom på, at cykelslangen fra Fisketorvet op til Dybbølsbro er spærret for cykler kl. 7–16 og Lille Langebro er spærret for cykler kl. 7–16.

Brug Langebro i stedet.

Del artikel

Andre læser også