Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Himmelske fristelser: Ny donut-bar er åbnet på Frederiksberg

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto Skovs Donut Bar Facebook
Foto Skovs Donut Bar Facebook

Donuts er tydeligvis blevet byens nye kagefavorit, men for Christina, Thomas og Maria startede drømmen allerede for tre år siden.

De ville gerne lave nogle gode donuts sammen, der skilte sig ud fra byens andre tilbud.

Drømmen er nu blevet til virkelighed på Aksel Møllers Have på Frederiksberg, og den kageglade del af redaktionen på MigogKbh har naturligvis allerede været forbi.

Læs også Københavns største Sushi Festival – få lækker sushi til 2 personer for 259 kr.

Foto Skovs Donut Bar Facebook

Donuts for hele familien

Familien Skov har altid været ualmindeligt kageglade (den følelse kender vi godt).

For tre år siden startede snakken om deres helt egen donut shop, og mens det blev ved snakken et godt stykke tid, så står de nu endelig i deres egne lokaler.

Bag Skovs Donut Bar finder man lillesøster Christina Skov, storebror Thomas Skov og Thomas’ bedre halvdel, Maria Skov.

”Vi har altid snakket om, at vi gerne ville lave noget sammen,” fortæller de to Skov-kvinder.

”Vi har også altid været rigtig glad for kage, og så var det jo bare næsten oplagt”.

Så mens hele familien Skov sørger for gode, friske donuts hver eneste dag, så er hensigten også, at deres bagværker skal kunne nydes af hele familien.

”Her skal selvfølgelig være nogle varianter, som henvender sig til børn, men også nogle uden for meget slik på toppen, som de voksne måske også gerne vil spise,” fortæller Maria.

Foto Skovs Donut Bar Facebook

Donuts på et nyt niveau

Donuts er på mange måde det nye tilløbsstykke i København, men familien Skov ville gerne gå en lidt anden retning med deres.

”Tanken var hele tiden at holde udvalget på et overskueligt niveau, og så køre en høj kvalitet på den varianter vi har. Hellere færre, som er super lækre,” fortæller Christina.

”Vi ville gerne lave nogle andre slags, som også visuelt ser rigtig pæne ud uden alverdens pynt på toppen.”

Den nye butik skiller sig også noget ud fra byens mange andre muligheder.

Her er nemlig en helt rolig stemning og en noget mere eksklusiv indretning. Et sted hvor man faktisk gerne ville blive siddende og nyde sin donut.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Selvom en donut kan virke simpel, så er det populære bagværk ikke helt lige til.

Den skal nemlig både være svampet og luftig – og så selvfølgelig smage rigtig godt.

”Vi har virkelig smagt mange donuts. Virkelig. Men vi synes den sidder lige i skabet nu,” forklarer Christina og Maria.

Udover den klassiske donut tilbyder de også en 100% vegansk udgave, og til ganen kan du både nyde en lækker kaffe eller de populære Bubble Teas.

Hvad: Skovs Donut Bar
Hvor: Aksel Møllers Have 1, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Mandag-fredag kl. 12-18, lørdag kl. 12-17.30 og søndag kl. 12-17
Hvor meget: 1 fra 25 kr. og 4 for 90 kr. Bubble tea 40 kr.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også