Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev Danmarks bedste FIFA-spillere: eSuperligaens store finale spilles i KB Hallen

Af Michael Qureshi
Foto: CMX Games
Foto: CMX Games

Efter sidste sæsons brag af et finaleevent i Forum er eSuperliga Sæson 2 Finals klar til at blive spillet foran tusindvis af tilskuere.

Denne gang bliver det KB Hallen i København, der lægger gulv til det store arrangement, som finder sted onsdag den 17. april.

Her vil Danmarks stærkeste FIFA-spillere, som er en del af verdenseliten, dyste om at vinde 2. sæson af eSuperligaen og førstepræmien på 180.000 kroner.

eSuperliga Finals kan også ses på dplay og Canal 9.

Onsdag den 17. april bliver der nemlig afviklet eSuperliga Sæson 2 Finals i KB Hallen i København. Det skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Plads til 2000 tilskuere

Her vil der være plads til 2.000 tilskuere, og dermed er der lagt op til et ligeså forrygende og medrivende finale-event, som det der afgjorde første sæson af eSuperligaen i Forum i december sidste år, hvor Brøndby vandt finalen.

“Det glæder mig ekstremt meget at eSuperliga Sæson 2 Finals bliver på en stor scene.

Personligt betyder det meget for mit spil, da jeg trives langt bedre i de omgivelser, og stemningen bliver helt sikkert fuldstændig sindssyg.

Det er det hele sæsonen er opbygget efter, så det bliver spændende at se, hvem der rammer dagen, når det hele skal afgøres. Forhåbentlig kan vi gøre det igen,” siger Frederik ”Fredberg” Fredberg, som vandt første udgave af eSuperligaen sammen med makkeren Daniel ”Dingo” Kristensen.

August Agge spiller for FCK

Hos Brøndbys ærkerivaler fra FC København kan man heller ikke vente med at skulle spille i KB Hallen.

“Siden jeg kom til North, har jeg både været til en del turneringer i udlandet – men sidste sæsons finale i Forum var uden tvivl en af de bedste live-oplevelser, jeg har haft i min karriere.

KB Hallen er et helt oplagt venue, som jeg har mange gode minder fra, da jeg selv spillede i KB.

Jeg håber, at stemningen bliver mindst lige så god som i sidste sæson,” siger den tidligere dobbelte verdensmester August ”Agge” Rosenmeier.

FIFA i absolut verdensklasse

Hos Divisionsforeningen glæder man sig også til en fed dag uden for grønsværen.

“Vi havde et brag af en eSuperliga finale i Forum i sidste sæson med flere tusinde fans på lægterne.

Vi glæder os rigtig meget til eSuperliga Sæson 2 Finals 17. april, hvor vi sammen med Dreamhack og Discovery, for andet år i træk kan levere FIFA i absolut verdensklasse til de mange danske fans – denne gang i KB Hallen,” udtaler direktør for Divisionsforeningen, Claus Thomsen.

De otte bedste klubber fra grundspillet går videre til eSuperliga Sæson 2 Finals i KB Hallen. Men som noget nyt i år vælger de fire bedste klubber efter sidste spillerunde i grundspillet den 10. april deres modstander blandt nummer 5-8 i grundspillet.

De mødes i fire kvartfinaler, som bliver til to semifinaler og én Grand Final. Alle kampe er bedst-af-to, mens finalen ligesom sidste år er bedst-af-tre.

 

Om finalestævnet i KB Hallen

  • eSuperliga Sæson 2 Finals bliver afviklet onsdag den 17. april 2019. Dørene åbner kl. 12:30 og arrangementet slutter kl. 22:00.
  • Billetter til finaleshowet koster ml. 150 – 300 kr. + gebyr og kan købes på billetlugen.dk.
  • Til finalestævnet er der sikret masser af god FIFA – i alt 4 kvartfinaler, 2 semifinaler og én grand final
  • De otte klubber i slutspillet spiller om en samlet præmiepulje på 365.000 – heraf går 180.000 kroner til vinderen.

Læs mere og køb billetter til eSuperliga Finals i KB Hallen her

Del artikel

Andre læser også