Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fest igennem til ikoniske 80’er-hits: Kendt orkester gæster København til foråret

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Er du også vild med de kendte og ikoniske 80’er hits, så er det nu, du skal ud at lufte træbenet.

Til marts gæster det 30 år gamle band ’Hit med 80’erne’ nemlig Kulturhuset på Islands Brygge, og billetsalget er allerede startet.

Glæd dig til alle de store hits fra dengang, fest og fællessang!

Jubilæums tour

30 år er lang tid.

For 30 år siden blev Danmark Europamestre i fodbold, Bill Clinton blev valgt som præsident, og Krummerne 2 havde premiere i biograferne.

Det var også ved den tid, at bandet ’Hit med 80’erne’ første gang gik på scenen på det spillested, der dengang hed Det 17’nde Trin i Esbjerg.

På sætlisten stod den danske poprock fra de netop overståede 80’ere, og det var absolut bare en sjov idé, de dengang seks bandmedlemmer ved den lejlighed forfulgte.

Ideen har nu holdt sig flyvende i 30 år, og i 2022 er Hit med 80’erne derfor på jubilæumsturné rundt i hele Danmark.

Til marts kan du opleve dem selv, når de gæster kulturhuset på Islands Brygge i København.

Orkestret tager den danske sangskat fra det pastelfarvede årti under kærlig behandling, så du kan roligt regne med at tilbringe en aften i selskab med for eksempel Tøsedrengene, Dodo & The Dodo’s, Gnags, Rocazino, RayDeeOhh, News, TV2, Danseorkestret – fortsæt selv listen.

Den er lang, for vi taler om danskrockens guldalder.

Billetterne koster 225 kr. i forsalg og kan købes lige her.

Hvad: 80’er fest på Kulturhuset Islands Brygge
Hvor: Islands Brygge 18, 2300 København S
Hvornår: Lørdag d. 26. marts 2022 kl. 21-23
Hvor meget: Forsalg: 225 kr. + gebyr / I døren: 250 kr.
Hvordan: Køb billet her

Del artikel

Andre læser også