Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Bliv klogere på de gyldne dråber: Kom med på festlig champagneskole midt i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Arkivfoto
Arkivfoto

Når der er noget at fejre, skåler vi ofte i champagne.

Og det er bestemt ikke en dårlig vane, for de gyldne dråber smager jo også herligt!

Men vil du gerne vide lidt mere om, hvad du egentlig hælder i ganen, så skal du en tur tilbage på skolebænken – for nu kan du nemlig komme på byens nye champagneskole.

Kurset er for alle – eneste krav er bare, at du elsker champagne.

Sjovt og lærerigt

Champagne er sprødt og lækkert – men bestemt også en større videnskab.

Er du måske blevet nysgerrig på de dyrebare dråber efter en enkelt smagning eller to, eller ønsker du bare en god portion baggrundsviden, så er en tur på champagneskole centralt i København lige noget for dig.

Det er bar og champagneforhandler, Champagnekælderen, der arrangerer kurset i samarbejde med Nordic Sommelier Academy (som også uddanner professionelle sommelierer), og undervisningen foregår i lyse lokaler på Læssøegade 7 på Nørrebro (hjørnet af Ryesgade/Læssøe – 5 min fra Sankt Hans Torv og 2 min fra Sortedams Søen).

På champagneskolen bliver du introduceret til champagnens historie, geografien og produktionsmetoden, og så skal der smages på 10 forskellige champagner ved brug af smageskema.

Det hele varer 6,5 time og koster 1.500 kr. per person. Alle deltagere modtager efterfølgende et deltagerbevis.

Næste kursus er d. 19. juni, og du kan være med flere gange hen over sommeren.

Champagnekælderen sørger for alle de gode flasker, mens Nordic Sommelier Academy er eksperter i at formidle al informationen på en sjov, lærerig og pædagogisk måde.

Gennemfør flere niveauer

Bliver du helt ’hooked’ på champagne efter at have gennemført kurset, så behøver det heldigvis ikke at stoppe her.

Champagneskolen består nemlig af tre levels, og så snart du har gennemført et level kan du allerede booke næste kursus.

Level 3 er kun for uddannede sommerlierer eller får personer, der har bestået level 1 og 2.

Du kan sagtens nøjes med det første kursus, men mange har indtil videre valgt at forsætte.

På alle levels bliver du undervist af professionelle og uddannede sommelierer, og da der kun er plads til 20 deltagere på hvert hold, er der god mulighed for at stille alle de spørgsmål, som du overhovedet kan komme i tanke om.

Èn ting er sikkert: Du skal helt sikkert nok gå derfra meget klogere, end da du kom.

Regn også med at møde en masse andre glade champagne-entusiaster, som er friske på at dele tips, tricks og gode råd til indtagelsen af de gyldne dråber.

Læs mere og book din første tur på champagneskole lige her.

Hvad: Champagneskole
Hvor: Nordic Sommelier Academy, Læssøegade 7, 2200 København N
Hvornår: Flere gange hen over sommeren. Næste gang d. 19. juni 2022
Hvor meget: 1.500 kr. for første kursus (level 1)
Hvordan: Læs mere og book her

Del artikel

Andre læser også