Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Frygtindgydende og fascinerende: Tre store hajer er løs i Hvidovre lige nu

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Nogle synes, de er flotte og fascinerende, mens andre har mareridt om dem om natten. Lige nu er de løs i Hvidovre.

Hvis du besøger Hvidovre C denne sommer, kan du møde et udsædvanligt syn på din shoppingtur. Nemlig tre af verdens mest frygtede dyr.

En 3 meter lang makrelhaj, en 3 meter lang tyrehaj og en 3,5 meter lang hvidhaj har indtaget centret tæt på København.

Der er dog ikke tale om levende hajer, men derimod særdeles livagtige mekaniske hajer, som både viser tænder og slår med halen.

Hajerne er en del af temaet “Farlig ferie”, som til ære for børn og deres voksne byder på en lærerig udstilling.

Udover at nærstudere de store hajer og læse om dem, kan man kravle ind i et 2,5 meter højt hajhoved med mund og tænder og tage billeder, så det ser ud som om, at man er inde i en hajmund.

Lægger man sit hajbillede på Instagram og tagger det med #hvidovrec, så er man med i konkurrencen om 4 billetter til Den Blå Planet.

Centret Hvidovre C, der ligger et svømmetag fra Hvidovre Station, har 31 butikker og kontorer på et samlet areal på 10.000 kvadratmeter.

Hvidovre C blev fuldkommen renoveret i 2009, og fremstår i dag moderne og åbent for de mere end 1,3 millioner besøgende, de får hvert år.

Hvad: Farlig ferie
Hvor: Hvidovre C, Laurits Olsens Vej 1, Hvidovre
Hvornår: 15. juni – 4. august
Hvor meget: Gratis
Hvordan: Læs mere her

Del artikel

Andre læser også